11.03.2019 22:34
En sejr på 2-1 ude mod AGF betyder, at vi er sikret en plads blandt de seks bedste i Grundspillet.
Superligaen
Mandag d. 11. februar, 19.00, Ceres Park
AGF – OB 1-2 (0-0)
48. min. 1-0 Kasper Lunding 1-0
68. min. 1-1 Bashkim Kadrii
79. min. 1-2 Troels Kløve
Gule kort:
OB: 51. min Ramon Leeuwin, 92. min. Troels Kløve.
AGF: 90. Min. Jens Stage
OB’s holdopstilling:
Sten Grytebust – Ramon Leeuwin, Jeppe Tverskov (63. min. Jens Jakob Thomasen), Oliver Lund – Ryan Johnson Laursen, Casper Nielsen, Janus Drachmann (71. min. Nicklas Helenius), Troels Kløve, Jacob Barrett Laursen – Bashkim Kadrii (79. min. Alexander Ludwig), Anders K. Jacobsen
Bænken: Oliver Christensen, Mikkel Desler, Julius Eskesen, Mathias Greve, Nicklas Helenius, Alexander Ludwig, Jens Jakob Thomasen.
AGF’s holdopstilling:
Kamil Grabara - Alexander Munksgaard, Frederik Tingager, Jesper Juelsgaard, Daniel Thøgersen (87. min Alexander Ammitzbøll) – Kasper Lunding (81. min. Mustapha Bundu), Mustafa Amini, Jens Stage, Youssef Toutouh (64. min Jakob Ankersen) – Patrick Mortensen, Tobias Sana
Bænken: Alexander Ammitzbøll, Jakob Ankersen, Bror Blume, Mustapha Bundu, Sebastian Hausner, Benjamin Hvidt, Oscar Whalley
Tilskuertal: 7.958
Kampens forløb:
OB satte sig på kampen fra start. De stod højt på banen og lagde et hårdt pres på AGF’s bagkæde. Der blev dog blødnet lidt op for presset efter cirka 10 minutter, og AGF fik spillet sig til et par fine chancer.
Som kampen skred frem, og vi nåede den halve time, var det OB, der pressede på med en række hjørnespark. Udover dette var der meget spil på midten af banen, og der var ikke ét hold, der for alvor satte sig på spillet.
Det ene minut, der var lagt til første halvleg, viste sig ikke at være betydningsfuld, da dommeren fløjtede til pause. En knap så begivenhedsrig første halvleg var overstået, og udgangspunktet for anden halvleg blev det samme, som det var for første.
Anden halvleg startede med, at Kadrii blev sendt i dybden. Han prøvede at placere bolden fladt til venstre for AGF’s målmand, men Grabara fik den lige akkurat blokeret. 2 minutter efter var det så AGF, der kom foran. Kasper Lunding blev sendt i dybden, og han afsluttede til højre for Grytebust.
Efter scoringen rykkede OB kæderne frem, og skiftede formation, hvilket satte hjemmeholdet under tryk. Det gjorde, at de kom til et par chancer, hvor AGF-forsvaret blot kunne parere og sætte OB i gang med et nyt angreb.
OB’s pres bar frugt, da AK kom fri foran mål og prøvede at lobbe den over målmanden. Det lykkedes ikke, men den blev parereret ind til Bashkim, som kom før AGF’s forsvarsspiller og kunne prikke den ind i et frit mål og dermed bringe striberne på uafgjort.
OB fortsatte presset. Der kom en følelse af deja vu, da AK endnu en gang modtog bolden i siden af feltet og tvang Grabara ud i en flot redning. Den blev dog pareret hen til Kløve, som kunne sætte den i kassen med hovedet til en OB-føring på 2-1
Herefter var AGF presset til at komme frem på banen, og det gjorde de da også. OB’s forsvar stod godt, men striberne kom også stadig lidt frem på banen. Hjemmeholdets pres gav ikke pote, og selvom der var lagt 3 minutter til, kunne AGF ikke komme frem til åbne muligheder, og det blev til en flot OB sejr på 2-1 og dermed en plads i top 6.
Næste kamp:
17. marts, kl. 17:00, OB – Randers FC, Nature Energy Park.