
27.10.2019 16:14
3-1 blev det i dag efter en flot indsats mod FC Nordsjælland. Her får du reaktioner fra Janus Drachmann, Oliver Christensen og Bashkim Kadrii.
Janus Drachmann:
- Det er en god start på anden halvdel af sæsonen. Det giver os tre point, og vi skal have 36-37 point for at nå vores mål. Det var en sekspointskamp, så at holde dem tre point ekstra efter os og gøre noget ved målscoren gør bestemt ikke noget. Nu glæder vi os til den næste pokalkamp mod AGF. Det var en tæt kamp sidst, vi mødte dem, så nu skal vi gerne tage revanche.
Oliver Christensen:
- Vi spiller en god kamp. I første halvleg er vi altdominerende, i anden halveg får de et ærgerligt mål, men vi kommer godt tilbage. Det er den eneste cahcne, de får, så jeg er glad for mit forsvar, som gør livet nemt for mig. Der er lidt skader for tiden, men det er gode spillere, som man spiller sammen med, så vi får det bedste ud af det. Nu skal vi videre i pokalen mod AGF, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få en sejr.
Bashkim Kadrii:
-Det var skønt. Det var godt at få en sejr i anden runde af turneringen. Vi har været meget ramt af skader og karantæner, men vi har tacklet det godt. AK gør det jo fremragende i dag som højre back, og vi spillede godt i første halvleg. De får et lille momentum efter deres scoring, men vi vidste, at vi ville få chancer, så vi kunne lukke den, og det gjorde vi. Nu skal vi bare klø på og gøre vores bedste i de næste kampe.
OB møder AGF i Sydbank Pokalen torsdag d. 31. oktober kl. 20.15, mens Hobro venter på Nature Energy Park i 3F Superligaen kl. 14 på næste søndag.