11.09.2019 12:13
I den netop overståede landsholdsperiode har tre spillere fra Akademiet været afsted med ungdomslandsholdet.
De unge akademispillere der har været afsted med diverse U-landshold er tilbage i Ådalen. Dermed er både Ári Arge, Peter Bergmann og Teitur Magnusson tilbage i Ådalen, hvor de tirsdag var tilbage på træningsbanen.
Både Ári Arge og Peter Bergmann har været en tur i Nordirland med det færøske U19-landshold for at spille to træningskampe. Ári Arge spillede 80 minutter i den første kamp, mens han så til fra bænken i kamp nummer to. Peter Bergmann pådrog sig under træningen nogle småskavanker, hvorfor han ikke kom i kamp.
Islandske Teitur Magnússon har været på træningstur med U19-landsholdet hjemme på Island. Det var en træningssamling, der skal forberede islændingene på EM-kvalifikationen, som skal spilles i oktober måned.