04.09.2019 07:10
OB Esport har skrevet kontrakt med Lucas Krøll, der kommer til holdet efter at have repræsenteret AGF Esport i den seneste sæson af eSuperligaen.
- OB har givet mig muligheden, det er min hjemby, og det giver mig virkelig motivation for at slå igennem her i klubben. Jeg har altid holdt med OB, og jeg har brugt meget af min barndom på stadion. Jeg så dem til hver kamp allerede, da OB spillede Champions League-kvalifikation med Peter Utaka på holdet. Det er hyggeligt at tage med vennerne på stadion, og jeg bor kun fem minutter fra stadion, så jeg kan altid mærke stemningen fra altanen, siger Lucas Krøll.
Lucas Krøll er 16 år, og det var netop i Odense, han begyndte at spille FIFA, da han spillede under Jens Martinus i først Marienlyst Esport og siden Odense Esport.
- Jeg startede med at spille FIFA under Jens, og vi har holdt kontakten siden. Jeg håber, at jeg i OB kan levere endnu mere, end jeg har gjort hidtil. Jeg ser mig selv som en intelligent spiller med overblik, der kan overraske mod de bedste. Jeg er hurtig på fingrene og slår til, når det gælder, og derfor har jeg også slået flere internationale spillere online, siger Lucas Krøll.
Lucas Krøll skal fremadrettet danne par med Andreas ”ASChampen” Storr samt en tredje spiller, der findes ved det store FIFA-event på Nature Energy Park lørdag den 7. september.
- Andreas virker som en spiller, der kan overraske og levere nogle gode resultater. Jeg håber, at vi kan skabe nogle resultater og overraskelser, og jeg forventer, at vi får trænet en masse sammen. Det er et meget lokalt hold, så vi kan nemt mødes og træne, siger Lucas Krøll.
Hvis du vil lære OB Esports nyeste spiller bedre at kende, kan du følge ham på en række sociale medier: