02.09.2019 14:57
U14-drengene vandt søndag med 3-0 over Lyngby, og Striberne har efter to kampe hentet seks point og en suveræn målscore på 10-0.
U14 – Liga 1 (2x35min)
Søndag 1. september kl. 13:00, Ådalen.
OB – Lyngby BK 3-0 (0-0)
1-0 Tobias Jensen (52.)
2-0 Mikkel Merlin (Tobias Jensen) (65.)
3-0 Lucas Dyrlund (Mikkel Merlin) (70.)
OB´s trup:
Janus Land, Bertram Johansen, Elvar Gudmundsson, Lauge Carstensen, Mikkel Merlin, William Kjersgaard, Magnus Andersen, Malte Hedegaard, Max Andersen, Cornelius Olsson, Tobias Jensen, Tobias Slotsager, Nikolaj Juul, Lucas Dyrlund.
Kampens forløb:
U14-drengene skulle søndag eftermiddag følge op på en stærk sæsonstart, hvor HB Køge blev besejret med hele 7-0. Denne gang var Lyngby modstanderen – et hold der i sidste weekend vandt en stærkt besat Crowne Plaza Cup i Kastrup.
Derfor var det naturligvis et gæstende mandskab, som kom på banen med masser af selvtillid. Alligevel var det OB, der fra første fløjt pressede på – og gæsterne fra Lyngby blev presset langt tilbage i det første kvarter, hvor det kun var overliggeren, som var i vejen, for at det også gav udbytte på måltavlen.
Mens Striberne missede flere store chancer, så fik Lyngby stille og roligt spillet sig bedre ind i kampen, og da vi nåede frem til pausen, var det egentlig ganske retfærdigt, at det stod uafgjort, da Lyngby sluttede halvlegen fornemt af.
Fra anden halvlegs start satte OB sig igen på spillet, men der var igen problemer med at få sendt bolden det sidste stykke over stregen. Til gengæld var OB-drengene en enkelt gang ved at forære Lyngby en scoring, da der i perioder blev taget for let på opgaven.
Et kvarter inde i kampen fik Striberne dog hul på bylden ved Tobias Jensen, og den scoring, var, hvad der manglede og med to sene scoringer blev det en resultatmæssigt sikker sejr på 3-0, hvilket på baggrund af præstationen i anden halvleg på ingen måder var misvisende.
Næste kamp:
U14-Liga 1, lørdag 7. september, kl. 12.00, OB – FC Nordsjælland, Ådalen