02.09.2019 13:51
U17-drengene havde i weekenden besøg af FCK, og på en scoring af Oliver Roche i overtiden fik Striberne et enkelt point med fra kampen.
U17-Ligaen
Lørdag 31. august, kl. 15.00, Ådalen
OB – FCK 1-1 (0-0)
0-1 (58.)
1-1 Oliver Roche, (Jakob Gaarde) (90.)
Kampens forløb:
Lørdag havde U17-drengene besøg af FCK hjemme i Ådalen, og det var et OB-hold, der kom bedst fra start, inden FCK langsomt fik spist sig ind i en chancefattig første halvleg, som endte uden scoringer.
Striberne fik i pausen rettet nogle ting til, og det blev et mere offensivt indstillet OB-mandskab, der kom på banen. Alligevel var det gæsterne, der bragte sig foran efter en lille times spil.
Scoringen fik OB-spillerne længere frem, og i slutfasen blev der ændret formation hos OB for at lægge et endnu tungere tryk på københavnerne. Det gav pote to minutter inde i overtiden, da Oliver Roche kom alene igennem efter en stikning fra Jakob Gaarde. U16-landsholdsangriberen svigtede ikke, og han sparkede sikkert bolden i kassen til 1-1, som blev kampens slutresultat.
Kommentar fra Ivan Poulsen:
I onsdags tabte vi et point i overtiden, og lørdag vandt vi et point, som jeg synes var helt fortjent set over hele kampen. Drengene arbejdede hårdt i varmen for at presse FCK og komme tilbage i kampen og vi er glade for det lykkedes, at få point med fra kampen. Nu ser vi frem til på lørdag, hvor vi møder FCM på udebane.
OB’s holdopstilling:
Marcus Alstrup – Jakob Okkels, Frederik Lebæk, Oliver Hansen, Jakob Gaarde – Jakob Breum (77. Max Ejdum), Magnus Saaby, Johan Verner Blirup (66. Oliver Roche), Isak Steiner Jensen (66. Gustav Vinter) – Luca Kjerrumgaard, Valdemar Kwasniak
Næste kamp:
Onsdag 7. september, kl. 14.00, FCM – OB, Ikast