
20.04.2020 13:51
Rigtigt mange OB-fans vil gerne pryde et nyt banner på Richard Møller Nielsen Tribunen, og du kan stadig nå at være med.
Det bliver uden tvivl et smukt syn, når et banner med alle jeres ansigter og trøjer bliver lavet i samarbejde med Albani for at dekorere Nature Energy Park.
I sidste uge bad vi OB-fans om at uploade et billede af sig selv i en OB-trøje, og det har knap 200 fans allerede gjort.
Sammen skaber vi et kæmpe banner, som skal fylde Richard Møller Nielsen Tribunen, når vi nu ikke kan have jer fysisk på stadion grundet COVID-19.
Men at se de smukkeste fans i de smukkeste trøjer skal nok sætte kolorit på et ellers tomt stadion, når vi starter sæsonen op igen og er med til at vise det sammenhold og fællesskab, der er mellem klub og fans.
Du kan stadig nå at få dig og din trøje med, og det er super nemt at gøre.
Du skal blot følge disse anvisninger, og så er du med på banneret.