31.08.2020 07:51
Vi kan nu meddele, at samtlige billetter er revet væk til vores fanarrangement i hovedstaden. Vi glæder os til at ser jer alle!
Sammenholdet og fællesskabet omkring OB har vokset sig større og stærkere igennem en længere periode og rækker i dag langt udover den fynske grænse. Særligt i og omkring hovedstaden oplever vi en vækst i fanbasen, og den positive udvikling vil vi meget gerne bakke op om, så vi kan rykke endnu tættere sammen i det stribede fællesskab trods afstanden imellem os.
Derfor inviterer vi til gratis fanarrangement onsdag d. 9. september kl. 19-21 på Hotel Kong Arthur, hvor vi byder alle eksil-fynboer og OB-fans i og omkring København på en aften med noget af det bedste fra Fyn:
- Iskolde Odense Pilsnere
- Ægte fynsk brunsviger
- Mulighed for køb af den nye OB hjemmebanetrøje
- Og en masse god OB-snak
Du kan møde OB´s sportschef Michael Hemmingsen, der giver en frisk status fra Ådalen og transfervinduet, OB’s kommercielle chef Jack Jørgensen giver et indblik i klubbens udvikling udenfor banen og radiovært, tidligere stadionspeaker og mangeårig OB-fan Dennis Ravn fortæller om livet som Stribet i København.
Aftenens vært er vores stadionspeaker Jakob Maarup.
Det er gratis at deltage, og det hele foregår onsdag d. 9. september kl. 19-21 på Hotel Kong Arthur, Nørre Søgade 11, 1370 København K.
Vi ses til en aften med fynsk hygge og stribet fællesskab.