
14.12.2020 20:57
Mandag aften bød på Superligabold, hvor gæsterne var de forsvarende mestre fra FC Midtjylland. Kampen endte uafgjort 1-1 efter en hårdt fightet kamp.
3F Superligaen, runde 12
20. december kl. 19.00, Nature Energy Park
OB - FC Midtjylland 1-1 (1-0)
1-0 Moses Opondo (14.)
1-1 Sory Kaba (67.)
Dommer: Sandi Putros
Advarsler:
OB: Janus Drachmann (45+3), Moses Opondo (90+3)
FC Midtjylland: Mikael Anderson (64.), Gustav Isaksen (84.)
Kampens forløb:
Oliver Lund blev før kampen hyldet for at have rundet 100 kampe for OB, da vi vandt 2-1 mod AaB. Denne aften stod FC Midtjylland for skud, og en sejr mod mandskabet fra Heden kunne give os den tredje sejr på stribe.
Første skud på mål blev leveret fra Issam Jebali. Han tryllede lidt på midten og drev bolden fremad, hvor han så Ryan Johnson Laursen stryge ned ad højre kant. Han spillede et-to med Johnson, så han fik en skudmulighed fra kanten af feltet. Jebali forsøgte at føle bolden op i hjørnet, men Jesper Hansen reddede sikkert.
Men følt over i hjørnet, det blev den. Moses Opondo modtog en bold fra Emmanuel Sabbi, som var stukket afsted på kanten. Opondo modtog bolden inde i feltet og lirkede den lækkert i kassen.
Stribet føring
Kort efter var FC Midtjylland tæt på at udligne, da Dion Cools stak afsted på kanten og sendte et højt indlæg ind mod Sory Kaba. Angriberen fik dog ikke træf på bolden.
Det gjorde han til gengæld et par minutter senere, da han igen modtog et indlæg fra højre side. Han headede bolden nedad, og var det ikke for Oliver Christensens feberredning, havde gæsterne udlignet.
Det var FC Midtjylland, der pressede mest på i resten af første halvleg. Vi kæmpede og stod fint imod, så det var næsten ikke til at bære, da Sandi Putros blæste i fløjten og dømte straffespark. Heldigvis blev forseelsen tjekket igennem ved VAR, og kendelsen blev korrekt lavet om, så der blev dømt hjørnespark.
Anden halvleg
Ti minutter inde i anden halvleg tog Alexander Scholz et tjept raid gennem banen, og han kom til afslutning inde i feltet, men igen ville Gribben ikke lade sig passere. Han diskede op med en fantomredning og sørgede for, at vi beholdte føringen.
Den holdt dog ikke hele vejen. Efter at have banket på døren mange gange kunne Sory Kaba efter 67 minutter stange bolden i kassen, efter han modtog et tidligt indlæg fra venstre side. Der var ikke meget at gøre.
Der blev kæmpet bravt i resten af kampen, men der var ikke noget hold, der for alvor var tæt på at bringe sig foran. Kampen endte med resultatet 1-1.
OB:
Oliver Christensen – Ryan Johnson Laursen, Kasper Larsen, Marco Lund, Oliver Lund – Troels Kløve, Janus Drachmann (Sveinn Aron Gudjohnsen 46.), Ayo Simon Okosun – Emmanuel Sabbi (Mikkel Hyllegaard 72.), Issam Jebali (Mart Lieder 80.), Moses Opondo
Bænken:
Sayouba Mandé, Jeppe Tverskov, Mart Lieder, Sveinn Aron Gudjohnsen, Tarik Ibrahimagic, Mikkel Hyllegaard, Robin Østrøm
FC Midtjylland:
Jesper Hansen - Dion Cools, Erik Sviatchenko, Alexander Scholz, Paulinho - Frank Onyeka, Jens Lys Cajuste - Anders Dreyer (Awer Mabil 85.), Evander (Gustav Isaksen 74.), Mikael Anderson - Sory Kaba
Bænken:
Oliver Ottesen, Daniel Høegh, Joel Andersson, Pione Sisto, Awer Mabil, Luca Pfeiffer, Gustav Isaksen
Næste kamp:
20. december kl. 18.00, FCK - OB, Parken, 3F Superligaen.