
05.01.2020 13:03
Trænerteamet har udtaget spillerne, der skal repræsentere OB ved KMD Cup 2020 d. 10. januar i Jyske Bank Arena.
Røgen har knap nok lagt sig efter den sidste nytårsraket, før vores spillere igen skal i ilden.
Fredag d. 10. januar åbnes dørene i Jyske Bank Arena på Ørbækvej, hvor det store indendørsstævne KMD Cup afvikles.
Deltagerne er OB, AaB, AGF, Brøndby og et særligt sammensat hold med spillere fra vores Øens Hold samarbejde.
Stævnet har været afviklet to gange i Brøndby og Aarhus, og endnu har vi tilgode at se værterne løbe med titlen.
OB gør dog sit forsøg denne gang, og det bliver med følgende spillere, som trænerteamet Jakob Michelsen og Henrik Hansen har udtaget:
13. Hans Christian Bernat
2. Oliver Lund
7. Issam Jebali
10. Sander Svendsen
16. Julius Eskesen
17. Jonathan Harboe
21. Mathias Greve
22. Daniel Obbekjær
26. Mikkel Hyllegaard
28. Anders K. Jacobsen
Stævnet bliver sendt direkte på 3+, og du kan følge vores og Øens Holds kampe på vores live-Twitter.