
08.07.2020 20:51
Læs, hvad Daniel Obbekjær og Jonathan Harboe havde at sige efter kampen mod Silkeborg onsdag aften.
Daniel Obbekjær:
- Første halvleg er vi meget presset tilbage. Det er dem, der har spillet, og vi sidder bare generelt for langt i duellerne. Så er vi heller ikke gode nok til at få spillet os ud af deres pres, når vi får bolden.
- I anden halvleg kommer vi meget bedre med, synes jeg. Vi bliver meget bedre til at spille os ud af deres pres. Det er klart os, der har momentum i det meste af anden halvleg. Det er os, der vinder andenboldene. Men det er bare for sent at komme i gang i anden halvleg først, og det er det, jeg er lidt træt af lige nu.
Jonathan Harboe:
- Vi møder et Silkeborg-hold, der spillet godt med bolden. De er svære at komme på kroppen af, og de spiller den hurtigt rundt. Så synes jeg egentlig vi kommer bedre på bolden i anden halvleg. Vi spiller bedre, får presset Silkeborg lidt og får tilskuerne med os.
- Alt i alt en fin anden halvleg med et meget ungt OB-hold. Det var fedt at få debut. Det har jeg ventet på længe. Det var en rigtig fed oplevelse.