![P9200910](https://cde-ob-cms-prod.azureedge.net/media/tredtwgp/media-9933-p9200910.jpg?width=2560)
26.07.2020 19:13
Efter vores samlede sejr over AC Horsens bliver det nu AGF, vi skal møde i Europa Playoff-finalen onsdag aften kl. 20.
Det er nu helt på plads, at vi skal møde AGF om en plads i Europa League-kvalifikationen i næste sæson.
Afgørelsen vil falde i en finale, som skal spilles onsdag aften kl. 20 på Ceres Park i Aarhus.
Det blev en realitet, da vi i eftermiddags spillede 1-1 med AC Horsens i det andet playoff-opgør i anden runde og dermed vandt samlet 4-2 over østjyderne.
Striberne ender som nummer syv i 3F Superligaen og skal derfor møde nummer tre, hvilket blev AGF, som tabte 0-1 til Brøndby senere søndag.
Det betyder, at vi skal op mod vores jyske rivaler i en afgørende finale om at komme i Europa League-kvalifikationen.
Vi glæder os helt vildt til dette opgør og håber, at I vil bakke os op i Odense og vise sammenholdet og farverne, når vi drager mod Aarhus for at sikre europæisk deltagelse til byen.