
15.06.2020 10:21
I dag kl. 12.00 fik sæsonkortholderne mulighed for at hente billet til OB – SønderjyskE, og på bare fire minutter var billetterne revet væk.
I OB har vi været så heldige, at vores sponsorer har frasagt deres mulighed for at komme til OB - SønderjyskE torsdag den 18. juni, så de loyale sæsonkortholdere i stedet kan komme på stadion.
Det var der stor interesse for, og allerede efter fire minutter var de 300 tilgængelige billetter til kampen revet væk, mens yderligere 1100 havde udfyldt formularen i de følgende ti minutter.
Vi glæder os til igen at mærke opbakning på tribunen, når vi på torsdag kl. 18.00 tager imod SønderjyskE til vores første hjemmekamp i gruppespillet.