Historien om Sayouba Mandé fortsætter nu et helt andet sted. Det lejede hus i Elfenbenskysten blev efterladt til fordel for nye omgivelser i Norge.

- Da jeg flyttede til Norge, var det virkelig stort. De har alt i Norge. Hvis du gerne vil være en god fodboldspiller, så er Europa stedet, du skal hen. Du får alt det, du skal bruge. Jeg var virkelig glad og stolt over at være der. Jeg havde gode mennesker omkring mig, og det er et fantastisk sted, husker Mandé.

Men det hele var ikke lutter lagkage. Selvom forholdene var bedre end i Elfenbenskysten, betød skiftet også, at han ikke kunne se sin familie, som han var vant til at gøre hver dag.

- De første tre måneder var hårde, fordi jeg savnede min familie. Men derefter prøvede jeg bare at leve med det. Jeg snakkede med dem hver dag, og de var selvfølgelig meget stolte af mig, og det betød rigtig meget for mig.

Gennembrud i Norge
Skiftet til Norge betød også, at der begyndte at være penge i fodbolden. Noget, som Mandé aldrig havde tænkt på.

- Det var jo bare for sjov i starten, så jeg tænkte ikke rigtigt på pengene. Pengene kom bare på et tidspunkt, det var ikke noget, jeg tænkte over, fortæller Mandé.

Klubben i Norge var Stabæk Fotball, og det var noget helt andet, end Mandé var vant til. Pludselig var der andre ting, man skulle forholde sig til end det, der foregår på banen.

- Da jeg først kom til Stabæk, var jeg 18 år. Jeg var andenmålmand, og Stabæk var igennem en hård periode. De havde en masse nye spillere, der kom fra forskellige steder, og det var lidt svært for dem at spille sammenhængende fodbold. Vi rykkede derfor ned.

Nedrykningen var ikke kun skidt. Det betød, at der var mulighed for, at Mandé kunne stå fast:

- På det tidspunkt spillede jeg kun reserveliga-kampe. Førstemålmanden var en god målmand, og jeg lærte meget af ham. Men efter otte kampe, besluttede de sig for, at de ville prøve mig af. Jeg fik chancen for at spille, og derfra spillede jeg fast på førsteholdet, indtil jeg skiftede til OB.

Landsholds-Mandé
Den faste spilletid for Stabæk betød også, at hjemlandet kaldte Mandé tilbage. Denne gang var det på den helt store scene. Elfenbenskystens landshold.

- Min første kamp med landsholdet var noget af det største, jeg nogensinde har prøvet. Min debut var i en kamp mod Belgien i 2014. Det var en af de skøreste oplevelser. Vi var på træningslejr, og dagen før kampen plejer vi altid at vide, hvem der skal spille. Men jeg vidste ikke, at jeg skulle spille, fordi vi havde vores førstemålmand med. Tre timer før kampen sagde de til mig, at det var mig, der skulle stå. Og så tænkte jeg bare ”wow”, siger Mandé med et smil og fortsætter:

- Tingene kørte rundt i hovedet på mig. På det tidspunkt var Belgien også et af de bedste hold i Europa. Det var deres VM-hold, så alle de store stjerner var der. Thibaut Courtois, Eden Hazard, Kevin De Bruyne, Romelu Lukaku og så videre. De var der alle sammen, og jeg skulle spille imod dem. Jeg ventede bare på, at vi kunne komme ud til opvarmning. Lige så snart jeg kom derud, så havde jeg det godt igen. Så slår jeg alt andet ud af hovedet. Så spillede vi kampen, og det blev 2-2. Jeg troede, at jeg drømte. Jeg kunne ikke fatte, at det var mig, der spillede den kamp med alle de store stjerner fra Elfenbenskysten mod de store stjerner fra Belgien. Det var en af de bedste oplevelser.

Oplevelsen blev også forstærket af, at Mandé kom til at møde nogle af de helt store idoler fra Elfenbenskysten:

-Jeg spillede sammen med Didier Drogba, Yaya Toure og Gervinho og mange flere stjerner. De var meget hjælpsomme, fordi de vidste godt, at det var en svær kamp for mig. Tingene gik godt, og jeg var virkelig glad og taknemmelig for deres hjælp, fortæller den ivorianske målmand.

Skiftet til OB
I sommeren 2018 kom Mandé til OB, og selvom spilletiden ikke er den samme, som den var i Stabæk, så er Mandé stadigvæk enormt glad for at være en del af et hold, der hver dag skubber hinanden til at blive bedre og bedre:

- Der er noget helt specielt i målmandsteamet. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan forklare det. Oliver Christensen er en dygtig målmand, og jeg ser ham som en lillebror og som en god ven. Det samme med Hans Christian Bernat og de unge målmænd, der træner med til tider. Jeg prøver at skabe en positiv attitude på teamet, fortæller Mandé og uddyber:

- Selvfølgelig vil vi alle spille, men når der er en, der spiller, som Oliver gør nu, så skal vi støtte ham. Når tingene ikke går godt for dig som målmand, så kigger alle på dig og kritiserer dig. Hvis dine målmandskollegaer ikke er med dig, så er det ikke godt. Når tingene går godt, så er du med ham. Når tingene går dårligt, så er du med ham. Sådan er det som målmand. Vi træner sammen, og vi presser hinanden hver dag til at blive bedre. Vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe hinanden.

Fokus på at blive bedre hver eneste dag
Mandé har rundet de 27 år, og det er jo ingen alder for en målmand. Derfor er det også vigtigt for ham, at han stadig prøver at forbedre sit spil hver eneste dag:

- Jeg elsker at lære nye ting, og lige meget hvem jeg træner med, så prøver jeg at lære af dem. Det gør, at jeg kan tilføje noget nyt til mit repertoire og blive en bedre målmand. Min mentalitet er, at jeg vil træne hårdt hver dag og forbedre mig på flest punkter, så jeg kan være klar i alle situationer.

Mandé er alderspræsidenten på målmandsposten i OB, og derfor prøver han også at lære fra sig, men han mener også, at der kommer mindst lige så meget tilbage, som han giver ud:

- Jeg prøver altid at hjælpe de unge målmænd. Både med de ting jeg har lært før i tiden, og med de ting jeg lærer med målmandstræner Lars Bjerring. Jeg får altid gode råd af Lars, Oliver og Hans Christian. De kan se et eller andet i mit spil, og så prøver de at komme med input, som jeg tager glædeligt imod. Vi prøver altid at hjælpe hinanden.

Mandé har da også mange rosende ord om sin målmandstræner:

- Lars har en enorm viden, og jeg synes, han er en af de bedste målmandstrænere i ligaen. Han har så meget at dele ud af, og han hjælper os på mange måder. Hvis vi er i en situation, hvor vi ikke ved, hvad vi skal gøre, så spørger vi ham altid. Og tilsvarende spørger han os ”hvad tror I, at I kan gøre?” Og når vi ikke kan svare, så giver han os et godt råd, og vi forstår det lige med det samme. På samme måde giver han os også råd til at blive bedre, de steder hvor vi allerede er gode.

Mandé-mentalitet
Mandé har altså været igennem meget i sine 27 år, og det har lært ham så mange ting.

- Mit mindset er altid at være klar i alle situationer. Før kampen skal man tage sig sin tid til at forberede sig på kampen. Så er dit sind altid klart, og du kan fokusere på kampen. Det er lige meget, om du laver en god eller dårlig redning, du tænker altid på den næste, fordi du kan ikke fokusere på den, du lige har lavet. Du skal bare være klar hele tiden.

Intet er kommet let til Mandé, som har haft svære vilkår, men aldrig har givet op, lige meget hvad livet kastede efter ham. Han greb chancen og blev ved med at tro på sig selv.

- Alt det her skete ved hårdt arbejde. Hvis du har et mål, du vil opnå, skal du arbejde hårdt lige meget hvad. Der, hvor jeg voksede op, var vi mange, der ville spille fodbold. Men jeg var den ene, der klarede den, hvor de andre stoppede. Man bliver nødt til at arbejde hårdt og tro på tingene. Man skal aldrig give op – så har du bare spildt din tid. Giv aldrig op, og vær altid positiv, afslutter Mandé.