DSC_9983

30.10.2020 08:33

Vores nye udebanetrøje er nu på gaden, designet med kærlighed til striberne.

I starten af september præsenterede vi byens nye striber, da vores hjemmebanetrøje blev lanceret sammen med hummel og Albani. Kort tid efter kårede Euroman trøjen til den flotteste i 3F Superligaen. Nu er de allernyeste striber så til klar til at blive trukket over hovedet, da vores kampklare udebanetrøje har fået liv og kan pryde de fynske fans fra i dag.

En trøje, som vi også er meget stolte af, fortæller kommerciel chef, Jack Jørgensen:

- Striberne er en vigtig del af klubbens identitet og vores DNA. Derfor er det naturligt for os, at vi ønsker at være stribet hele vejen både ude og hjemme. Den nye udebanetrøje læner sig op ad hjemmebanetrøjen, og sammen repræsenterer de to trøjer god, stribet stil.

-Vi har, som man kan se, vendt rundt på de ikoniske klubfarver, så det er sort og blå, der dominerer, mens den hvide farve har fået diskrete placeringer ved ærmerne, kraven og nederst, hvilket vi synes spiller ret godt sammen. Det sort-hvide OB-logo er en lækker detalje, som er med til at fuldende designet. Personligt er jeg helt vild med de gennemgående striber på fronten, som jeg syntes giver trøjen ekstraordinær klasse   Vi er selv ret begejstret for vores nye udebanebanetrøje, og vi glæder os til at se den på både spillere og fans, så vi sammen kan være stribede hele vejen, siger han.

Vi spiller i trøjen første gang, når vi møder Brøndby IF på udebane den 8. november kl. 16.00.

Du kan selvfølgelig købe den nye udebanetrøje allerede nu i vores online fanshop, hvor du også kan få trykt dit eget navn eller din yndlings OB-spiller på ryggen.

Søndag kan du købe trøjen i vores fanshop på Nature Energy Park, når vi tager imod AC Horsens, ligesom du også kan gå ind i din lokale Sportmaster på Fyn og købe din nye OB-trøje.