![Obbekjær1 (1)](https://cde-ob-cms-prod.azureedge.net/media/edcfe4zg/media-12377-obbekjaer1-1.jpg?width=2560)
26.09.2020 12:39
Daniel Obbekjær er udtaget til det danske U19-landshold, som skal op mod Polen.
Når det danske U19-landshold skal op mod Polen i oktober, er der stribede spillere i truppen.
Førsteholdstruppens Daniel Obbekjær er således blandt de udvalgte, som landstræner Jens Olsen har udtaget til to kampe mod Polen.
De spilles henholdsvis d. 8. og 12. oktober.
Også U19-truppens Robin Østrøm har fået kaldet af landstræneren.
18-årige Daniel Obbekjær kom til OB fra Næsby Boldklub og har spillet tre U19-landskampe.