25.08.2021 13:55
Vi har været imponerede over stemningen i starten af sæsonen, og vores hovedsponsor, Albani, har nu støttet op om de stemningsskabende aktiviteter økonomisk.
Vi elsker en fyldt Richard Møller Nielsen Tribune, vi elsker stemning på tribunen, og vi elsker hele det stribede fællesskab.
Det gør vores hovedsponsor, Albani, også, og for at støtte op om de stemningsskabende aktiviteter overrakte de i pausen af lørdagens kamp mod Brøndby IF en check på 50.000 kroner til stemningspuljen.