19.08.2021 08:35
Vores unge kantspiller Jakob Breum brændte banen af i Kroatien, da han blev topscorer ved Mladen Ramljak Cup, som vores U19-drenge vandt. Nu er der mere personlig succes til Breum, der er udtaget til U-landsholdet.
Seks gange har Jakob Breum været i aktion for de danske ungdomslandshold, men indtil videre har det kun været for U17- og U18-landsholdet. Det kan der blive lavet om på den 4. september, når det danske U19-landshold spiller træningskamp mod Norges ditto. Her er Jakob Breum nemlig med i den danske U19-landsholdstrup for første gang.
Foruden en træningskamp mod Norge den 4. september, så venter der også en træningskamp mod Polen den 7. september. Begge kampe spilles på Melløse Stadion, som er beliggende i Norge.
Jakob Breum er eneste nuværende OB-spiller i den danske landsholdstrup, men derudover er den tidligere OB-spiller Gustav Grubbe, der nu spiller for RB Leipzig, også med i den danske landsholdstrup.
Stort tillykke med udtagelsen.