Det blev en af de søndage, man glædeligt husker tilbage på det næste lange stykke tid, da vi i går aftes vandt 2-0 over Randers FC på udebane. Stemningen var forrygende, og det fik spillerne også at mærke, længe efter kampen var fløjtet af.

Kampen i går var den første af to kvartfinaler mod Randers FC, og vi spiller andet opgør på hjemmebane søndag aften klokken 19.30. Det er samtidig vores sidste kamp i hele år 2021, og du kan købe billet til opgøret her.