
14.02.2021 22:35
Søndag aften bød på et sent superligaopgør mellem OB og AGF, hvor kampen endte uden mål efter en højintens kamp med en masse dueller.
3F Superligaen, 16. runde
Søndag d. 14. februar, kl. 20.00, Nature Energy Park
OB – AGF 0-0 (0-0)
Dommer: Peter Kjærsgaard
Gule kort:
OB: Jens Jakob Thomasen (90.), Jakob Michelsen (90.), Jeppe Tverskov (90.)
AGF: Alexander Munksgaard (37.), Nicolai Poulsen (43.), Benjamin Hvidt (72.), Casper Højer (90.)
Kampens forløb:
Søndag var i allerhøjeste grad blevet til superligasøndag, og som ofte havde man valgt at gemme det bedste til sidst. En provinsklassiker mellem OB og AGF på Nature Energy Park skulle runde dagen af, og det har for vane at betyde power, nerve og intensitet i store mængder.
Der gik da også kun et enkelt minut, inden vi havde fået kampens første chance. Et glimrende angreb fra gæsterne endte med et indlæg til Bror Blume, der afsluttede fra tæt hold, men selvom det var koldt, viste Oliver Christensen med en stor redning, at han i hvert fald er brandvarm for tiden.
Godt ti minutter inde i kampen var det så vores tur til at vise tænder. Opondo kom igennem på højrekanten og smed et fladt indlæg ind i feltet, som Mart Lieder frækt forsøgte at dirigere ind med en afslutning bagom støttebenet, men afslutningen manglede lige det sidste.
Efter en indledning med masser af chancer og ikke så mange dueller begyndte kampen stille og roligt at forvandle sig til alt det, man efterhånden forbinder med en kamp mellem OB og AGF. Masser af dueller, syngende tacklinger og en dommer på overarbejde.
Tacklingerne fik et nyk op i hårdheden, og det gjorde, at spillet ikke blev så flydende – til gengæld fik det intensiteten til at stige. Det gjorde også, at den efterfølgende periode i kampen bød på to påtaler og to advarsler til modstanderne fra AGF, inden vi fik den næste store chance i kampen.
Den opstod i første halvlegs allersidste minut efter et frispark. Først kom Jebali til en afslutning, som AGF-keeperen fik pareret. Returbolden endte efter lidt klumpspil ved Moses Opondo. I torsdags ramte han bolden lige, hvor han skulle, men i dag var træffet ikke lige så rent, og det resulterede i et målspark til gæsterne.
OB tættest på sejren
I anden halvleg skulle vi - præcis som i første - kun vente i små ti minutter inden Mart Lieder forsøgte sig. Denne gang var det med hovedet efter et indlæg fra Jebali, men en glimrende redning fra Kamil Grabara gjorde, at vi fortsat måtte vente på kampens første scoring.
Som i første halvleg bød midten af halvlegen på masser af dueller og masser af spil mellem de to straffesparksfelter. Da vi rundede det 70. minut var det så igen os, der var tæt på at komme på sejrskurs. Et frispark fra Jens Jakob Thomasen blev sendt ind i hovedet på Jeppe Tverskov, der fik god fart på hovedstødet, men desværre også dirigeret den direkte ind på Kamil Grabara.
Næste chance var også stribet, og denne gang var det Mikkel Hyllegaard, som var tæt på at komme igennem, men vakst forsvarsspil fik bremset Hyllegaard. Kort efter var det så Ayo Simon Okosun der forsøgte sig med hovedet efter et indlæg fra Thrándarson, men præcisionen manglede.
AGF var sjældne gæster på vores hlvdel, men med fem minutter efter kom deres topscorer, Patrick Mortensen frem til en afslunting fr adistancen, en OC reddede den kompetente afslutningen uden de store problemer.
I slutfasen var Hyllegaard igen tæt på at komme alene igennem, men på ny var gæsternes defensiv bundsolid. Dermed endte det 0-0 på måltavlen, mens det i dagens intense provinsklassiker endte med 4-3 til AGF i gule kort.
OB:
Oliver Christensen – Ryan Johnson Laursen, Kasper Larsen, Alexander Juel, Robin Østrøm – Ayo Simon Okosun, Janus Drachmann, Moses Opondo (Aron Elís Thrándarson, 77.) – Mart Lieder (Mikkel Hyllegaard, 64.), Issam Jebali (Jens Jakob Thomasen, 64.), Troels Kløve
Bænken:
Hans Christian Bernat, Sander Svendsen, Jens Jakob Thomasen, Sveinn Aron Gudjohnsen, Aron Elís Thrándarson, Mikkel Hyllegaard, Christian Vestergaard
FCM:
Kamil Grabara – Alexander Munksgaard, Bubacarr Sanneh, Sebastian Hausner, Casper Højer – Nicolai Poulsen – Gift Links (Kevin Diks, 75.), Patrick Olsen (Alexander Ammitzbøl, 86.), Bror Blume (Benjamin Hvidt, 64.), Jón Thorsteinsson (Albert Grønbæk, 64.) – Patrick Mortensen (Milan Jevtovic, 86.)
Bænken:
William Eskelinen, Milan Jevtovic, Jesper Juelsgård, Benjamin Hvidt, Albert Grønbæk, Kevin Diks, Alexander Ammitzbøl
Næste kamp:
21. februar kl. 14.00, AC Horsens - AGF, CASA Arena Horsens, 3F Superligaen