03.02.2021 21:09
Årets første Superligakamp endte med et nederlag til Lyngby BK i en meget snefyldt kamp.
3F Superligaen, runde 14
3. februar kl. 18.00, Nature Energy Park
OB – Lyngby BK 0-1 (0-0)
0-1 Christian Greko (83.)
Dommer: Mikkel Redder
Advarsler:
OB: Alexander Juel (38.), Emmanuel Sabbi (48., 68.), Jeppe Tverskov (68.)
Lyngby BK: Pascal Gregor (24.), Mathias Hebo (48.), Jens Martin Gammelby (48.), Mathias Hebo (49.) Marcel Rømer (84.)
Udvisninger:
OB: Emmanuel Sabbi (68.)
Kampens forløb:
På en meget snefyldt dag startede 3F Superligaen igen for Striberne, og det var med de kongeblå fra Lyngby BK som modstander.
Netop sneen spillede sit pus under hele kampen, men specielt de første ti minutter kunne man se, at spillerne lige skulle vænne sig til de kolde og våde forhold.
Efter 11 minutter faldt den første fine chance, da Issam Jebali sendte Emmanuel Sabbi i dybden med en hælaflevering. Sabbi afsluttede, men den røg lige over mål.
Netop den kombination så vi igen efter 25 minutter, da Sabbi kommer en-mod-en med målmanden, men må se sin afslutning reddet af Thomas Mikkelsen.
Herefter var det Lyngby, der fik en stor chance, da Jens Martin Gammelby blev sendt i dybden og kom fri foran Oliver Christensen. Til gengæld spredte Gribben sine vinger og afværgede situationen flot.
Få minutter efter var OC klar med en redning igen, da en drilsk bold blev afrettet af Alexander Juel, og Christensen må ud at hente den helt ude ved stolpen.
Anden halvleg
Mikkel Hyllegaard kom ind fra anden halvlegs start, og det gav os mulighed for at spille mere direkte, som vi også gjorde. Der kom et par gode bolde i dybden, som vi desværre ikke fik gjort så meget ved.
25 minutter inde i anden halvleg skete der noget, der fik kæmpe indflydelse på kampen. Emmanuel Sabbi tackler en modspiller, som i første omgang ikke lignede en slem tackling, men dommeren takserede det til Sabbis andet gule kort, som derfor betød, at vi skulle spille de sidste 20 minutter og det løse med ti mand.
Det fik selvfølgelig stor indflydelse på kampen, hvor vi skulle arbejde hårdt defensivt for at stå imod Lyngby-holdet.
Efter 83 minutter bragte Lyngby BK sig foran, da Christian Jakobsen opsnappede en bold inde i feltet, som han prikkede drilsk ind forbi Oliver Christensen.
Vi smed alle mand frem til sidst, men havde ikke held med at få bolden i kassen, så det endte med et nederlag i årets første Superliga-kamp.
OB:
Oliver Christensen – Alexander Juel (Robin Østrøm, 68.), Kasper Larsen, Jeppe Tverskov, Oliver Lund – Ayo Simon Okosun, Janus Drachmann (Jens Jakob Thomsen 76.), Moses Opondo (Mads Frøkjær 76.) – Emmanuel Sabbi, Issam Jebali (Mikkel Hyllegaard 46.), Troels Kløve (Mart Lieder 85.)
Bænken:
Hans Christian Bernat, Mart Lieder, Jens Jakob Thomasen, Marco Lund, Mikkel Hyllegaard, Mads Frøkjær, Robin Østrøm
Lyngby BK:
Thomas Mikkelsen – Kasper Jørgensen, Kevin Tshiembe, Kasper Enghardt, Pascal Gregor (Lasse Fosgaard 76.) – Marcel Rømer, Mathias Hebo (Emil Kornvig 82.), Victor Torp – Jens Martin Gammelby (Magnus Warming 70.), Emil Nielsen, Christian Greko
Bænken:
Frederik Schram, Frederik Winther, Lasse Fosgaard, Rasmus Thellufsen, Willads Delvin, Magnus Warming, Emil Kornvig
Næste kamp:
7. februar kl. 18.00, FC Nordsjælland - OB, Right to Dream Park, 3F Superligaen