
16.02.2021 15:56
Det bliver igen DR1, du skal tænde for, hvis du ønsker at se vores returopgør mod FC Midtjylland i Sydbank Pokalens kvartfinale, som spilles den 10. marts.
Der venter os en stor opgave i Sydbank Pokalens kvartfinale, når vi den 10. marts spiller returkamp mod FC Midtjylland på udebane. Midtjyderne vandt med 2-1 på Nature Energy Park, men håbet lever endnu. Mulighederne for en plads i semifinalen er stadig tilstede, og den mulighed skal vi selvfølgelig jagte i returkampen.
Onsdag den 10. marts klokken 16.30 spiller vi returkampen på MCH Arena i Herning.
Ligesom første opgør bliver kvartfinalen mod FC Midtjylland vist på DR1.