13.01.2021 08:40
Henrik Kamp Madsen er netop afgået ved døden. Han var en del af OB´s danske mestre fra 1977 og blev 73 år.
Henrik Kamp Madsen er død i en alder af 73 år, og vi sender varme tanker til familien og de efterladte.
Han var en del af OB´s første guldhold fra 1977, hvor man med Richard Møller Nielsen som træner hev det første danske mesterskab i hus til Striberne.
Henrik Kamp Madsen debuterede tilbage i 1968 for OB og var frivillig i både ungdoms,- amatør og old boys-afdelingen.
For denne fine indsats modtog han OB´s Guldnål i 2014.
Han bliver hyldet med et minuts klapsalver inden vores 3F Superligakamp mod Lyngby d. 3. februar på Nature Energy Park, hvor spillerne også vil bære sørgebind.
Æret være hans minde!