01.07.2021 13:02
Vi har netop startet billetsalget til sæsonens første hjemmekampe mod F.C. København og Silkeborg.
Søndag den 1. august er der endelig fodbold igen på Nature Energy Park, når Andreas Alm for første gang står i spidsen for de stribede tropper i opgøret mod F.C. København. Her er der nyt græstæppe på banen, og vi kan endelig være mange mennesker samlet på tribunerne.
Kampen mod F.C. København bliver nemlig i store træk, som vi kender den, fra før der var noget, der hed Corona: Der vil ikke være afstandskrav, der vil ikke være sektionskrav, og der vil ikke være krav om mundbind. Så du kan allerede nu glæde dig til, at fodboldfesten vender tilbage til Odense, og allerede nu kan du sikre dig billet til sæsonens første tre hjemmekampe.
Sæsonens første syv runder er fastlagt, og vi har netop startet billetsalget til de to første hjemmekampe i august:
- Søndag den 1. august kl. 18.00: OB – F.C. København
- Søndag den 15. august kl. 16.00: OB – Silkeborg IF
Du sikrer dig billet til kampene via dette link.
Efter ønske fra Brøndby IF er billetsalget til udebaneafsnittet til kampen mellem OB og Brøndby IF den 21. august udskudt kortvarigt. Vi henviser udebanefans til at købe billetter til udebaneafsnittet, da man vil blive bortvist, hvis man sympatisere med udeholdet i andre afsnit.