08.07.2021 12:01
Vi har nu åbnet for billetsalget til sæsonens første hjemmekamp, som vi spiller søndag den 1. august, når FCK gæster Odense.
Vi bliver formentlig rigtig mange stribede fans på tribunerne, når vi den 1. august tager imod F.C. København i sæsonens første hjemmebanekamp. Billetsalget er netop åbnet nu, så skal du være sikker på at sidde side om side med dine venner, så hop ind på www.ob.dk/billet og køb jeres billetter til kampen.
Til kampen mod FCK er der ikke længere sektionskrav eller afstandskrav, ligesom der ikke er krav om mundbind. Albani Fanzonen og Faxe Kondi Familiezonen vil være åbent inden kampen, og for at sikre dig adgang til stadion, skal du kunne fremvise et gyldigt coronapas.