13.07.2021 10:39
Til august får vi hjemme i Odense besøg af F.C. København, Silkeborg IF og Brøndby IF, og vi mærker stor interesse for kampene. Derfor kan det være en god ide at få sig et sæsonkort, så man er helt sikker på en plads til alle tre august-kampe.
Vi kan endelig mødes med vennerne på tribunerne, i Albani Fanzone og i Faxe Kondi Familiezone, og det er vi rigtig mange, der har savnet. Derfor oplever vi allerede nu stor interesse for billetterne til sæsonpremieren mod F.C. København.
Med et sæsonkort er du sikret en plads på tribunen til alle vores hjemmekampe i hele sæsonen, og det kan du som voksen købe fra 699,-. Du kan også splitte betalingen op og købe dit sæsonkort på abonnement; så slipper du med 69,- om måneden som voksen, mens børnene slipper med 29,- pr. md.
Køber du sæsonkortet på abonnement, så er pengene hurtigt tjent ind igen i august måned, da du for dine 69,- får hele tre hjemmekampe, hvor modstanderne hedder F.C. København, Silkeborg IF og Brøndby IF.
Det er der heldigvis allerede mange stribede fans, som ønsker at være med til, og aldrig før har så mange OB-fans sikret sig sæsonkort på nuværende tidspunkt af sæsonen.