_DSC6791

06.07.2021 12:33

Den 1. august spiller vi den første hjemmebanekamp i sæsonen, når F.C. København kommer på besøg, og vi har netop åbnet for, at vores sæsonkortholdere nu kan indløse billet til kampen.

Om ti dage starter den nye 3F Superligasæson, og den 1. august klokken 18.00 spiller vi sæsonens første kamp i Odense. Det gør vi, når F. C. København gæster os på Nature Energy Park, og til den kamp bliver vi rigtig mange stribede fans på tribunerne!

Sæsonkortholdere har fortrinsret til de bedste pladser
Fordi vi bliver rigtig mange til sæsonens første hjemmekamp, så er det en rigtig god idé at have sæsonkort, hvis du i selskab med dine stribede venner vil være helt sikker på at kunne støtte striberne fra første hjemmekamp. Alle sæsonkortholdere kan allerede fra i dag indløse billet til kampen mod FCK, mens billetsalget for andre starter torsdag kl. 12.00.

Køb sæsonkort, og vær sikker på billet til OB – FCK
Hvis du ikke allerede har sæsonkort til den kommende sæson, så kan du lynhurtigt få fingrene i et. Der er to måder at have sæsonkort på i Odense Boldklub.

Du kan købe et sæsonkortabonnement, hvor du for et fast, lavt beløb hver måned er sikret adgang til alle vores hjemmebanekampe. For børn kan du få abonnement fra 29,- pr. md., mens voksne kan tegne abonnement for bare kr. 69,- pr. md.

Køb dit sæsonkort på abonnement fra 69,- pr. md. for voksne her

Du kan også købe et sæsonkort, der gælder for hele sæsonen. Dette koster for børn fra 299,- mens voksne kan købe et sæsonkort fra kr. 699,-. Uanset om du køber sæsonkort for hele sæsonen med det samme – eller om du køber det som abonnement, så er du sikret plads til OB – FCK, hvis blot du husker at indløse en billet.

Køb sæsonkort for hele sæsonen fra 699,- for voksne her

Alle sæsonkortholdere SKAL indløse billet
Forhåbentlig er covid-19 snart et overstået kapitel, men det nuværende regelsæt gør, at alle skal have en nummereret plads på stadion, og derfor SKAL alle sæsonkortholdere ind på det tilsendte link for at indløse en billet til kampen ved at bruge koden fra deres sæsonkort; præcis som det var tilfældet i forårssæsonen. Det er altså ikke muligt blot at scanne sit sæsonkort ved indgangen; dette har alle sæsonkortholdere allerede fået information om på mail.

Vi kan ikke garantere, at sæsonkortholdere får den plads der står på sæsonkortet. Vi opfordrer til, at man vælger den/de pladser man købte med sæsonkortet, når man som sæsonkortholder henter billet til kampene.