26.07.2021 15:56
Søndag den 1. august spiller vi sæsonens første hjemmebanekamp, når F. C. København kommer på besøg i Odense. Vil du være sikker på at sidde ved siden af dine venner, så er det en god idé at købe billet tidligt.
Andreas Alms tropper har fået en fantastisk start på 3F Superligaen. Vi har i de to første runder spillet to udebanekampe, hvor modstanderne har været sidste sæsons sølvvindere fra FC Midtjylland og sidste sæsons pokalvindere fra Randers FC. Her er det blevet til fire point, og der er derfor rigtig mange, som vil være med på tribunen, når alle tilskuerne vender tilbage på Nature Energy Park søndag den 1. august.
Største tilskuerarrangement i Odense i halvandet år
Til kampen mod F.C. København er det første gang, der ikke er sektions- og afstandskrav til en fodboldkamp siden den 11. marts 2020. Det betyder, at vi har fuld kapacitet på Nature Energy Park, og vi håber på, at vi bliver mere end 10.000 tilskuere til kampen. Dermed er det udsigt til, at det bliver den største enkeltstående event i Odense i halvandet år.
Køb billet i god tid, så du kan sidde med vennerne
Der er fuld fart på billetsalget til kampen, og det betyder selvfølgelig også, at jo nærmere vi kommer på kampstart, des færre ledige billetter er der tilbage. Derfor er det en god idé at købe billetterne i god tid, hvis du selv vil vælge hvor på tribunen, du skal sidde. Skal I flere personer afsted til kampen, og vil I sidde ved siden af hinanden, så er det også en god idé at købe jeres billetter i god tid.
Få billetter til kampene mod FCK, Brøndby og SIF for bare 69,- i den første måned som abonnent
Hvis du regner med at se flere OB-kampe i sæsonen, kan du for bare 69 kroner købe billet til alle tre hjemmekampe i august, hvor modstanderne er F. C. København, Silkeborg IF og Brøndby IF, hvis du køber et sæsonkort på abonnement.
Vælger du denne løsning, så anbefaler vi også, at du køber det i god tid inden første kamp. Når du opretter dig som abonnent, skal du nemlig fortsat ind og hente en billet til kampene grundet de nuværende corona-restriktioner, hvor alle tilskuere skal have en nummereret plads. Derfor skal sæsonkortet først aktiveres, og der kan derfor gå flere timer, efter du har købt dit sæsonkortabonnement.