14.05.2021 21:23
Fredag aften bød på en intens kamp i Vejle, hvor vi godt kunne have taget alle tre point, men måtte nøjes med ét enkelt.
3F Superligaen, 30. runde
Fredag den 14. maj kl. 19.00, Vejle Stadion
Vejle Boldklub – OB 2-2 (2-1)
1-0 Hugo Ekitike (13’)
1-1 Jørgen Skjelvik (17’)
2-1 Saeid Ezatolahi (40’)
2-2 Bashkim Kadrii (83’)
Gule kort:
OB: Ayo Simon Okuosun (43’), Emmanuel Sabbi (66.), Aron Elís Thrándarson (90.), Robin Østrøm (90.)
Vejle Boldklub: Constantin Gâlcă (38’), Dominik Kovacic (43’), Kevin Yamga (83.), German Onugkha (83.)
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
Tilskuertal: 3.817
Kampens forløb:
Både Vejle Boldklub og vi havde i efter seneste runde sikret os mod nedrykning, og det var tydeligt at mærke i dagens kamp, hvor to spillelystne hold mødtes til duel i Nørreskoven.
Kampen startede med en række dueller på midten af banen, hvor spillet bølgede frem og tilbage mellem de to hold. Aron Elís Tharándarson erobrede dog bolden højt på banen og drev spillet fremad. Han spillede den ud til Bashkim Kadrii på venstrekanten, som forsøgte at prikke den videre til Jørgen Skjelvik, men en forsvarer blokerede bolden til hjørnespark.
Det efterfølgende hjørnespark slog Jens Jakob Thomasen mod den bagerste stolpe, hvor Max Fenger steg til vejrs og headede bolden mod mål, men han måtte desværre se sin afslutning reddet af målmanden.
Pludselig kom hjemmeholdet dog foran, da Oliver Lund på uheldigvis gled i bolden på egen banehalvdel, hvorefter Hugo Ekitike opsnappede den og løb mod målet. Jeppe Tverskov var hurtigt over ham, men han fik ikke blokeret afslutningen, og Hugo Ekitike sparkede bolden i mål til 1-0.
Vi svarede dog hurtigt igen, da Jørgen Skjelvik drev bolden frem i venstre. Han spillede den ud til Bashkim Kadrii på venstrekanten og løb selv ind i feltet. Bashkim slog bolden ind i hovedet på Aron Elís Thrándarson, som headede bolden tilbage til Jørgen Skjelvik, og alene med målmanden scorede nordmanden nemt.
I de sidste minutter af første halvleg kom Pierre Bengtsson igennem i højre side og slog bolden indover til Saeid Ezatolahi, der headede bolden i målhjørnet uden chance for Sayouba Mandé, som fik en hånd på bolden, uden det dog stoppede boldens vej.
Hvor den første halvleg var rig på chancer, var det noget anderledes i anden halvleg, der hurtigt udviklede sig til en stillingskrig på midten af banen. Det ændrede sig dog, da Aron Elís Thrándarson tog bolden i egen hånd og satte et par vejlensere på midten af banen. Herfra sendte han bolden ud til Jørgen Skjelvik i venstre, som slog bolden ind mod Emmanuel Sabbi. Amerikaneren fik hovedet på bolden, men afslutningen gik desværre forbi mål.
Senere kom Moses Opondo igennem i venstre og han sendte bolden indover. Ylber Ramadani forsøgte at rette bolden af, men sendte den i stedet mod eget mål. Her fik Ayo Simon Okosun en lang tå på bolden, men Alexander Brunst-Zöllner reddede på imponerende vis afslutningen.
I kampens sidste minutter blev splittede Bashkim Kadrii hjemmeholdes forsvar med en overaskende pasning til Jørgen Skjelvik, der brød kæderne og kom igennem forsvaret. Alene med målmanden blev han pludseligt nedlagt i feltet, og dommeren pegede straks på straffesparkspletten. Bashkim Kadrii tog straks bolden til sig, og han hamrede den sikkert ind til 2-2.
Herefter fulgte en periode, hvor vi pressede på, og der var spænding til allersidst. Men vi kunne ikke få kuglen over stregen igen, og det endte derfor med ét point til hver.
OB:
Sayouba Mandé (Hans Christian Bernat, 46.) – Robin Østrøm, Jeppe Tverskov, Oliver Lund, Jørgen Skjelvik – Jens Jakob Thomasen (Moses Opondo, 62.), Aron Thrandarson, Ayo Simon Okosun, Issam Jebali (Sveinn Aron Gudjohnsen, 70.) – Bashkim Kadrii, Max Fenger (Emmanuel Sabbi, 62.)
Bænken: Hans Christian Bernat, Alexander Juel, Emmanuel Sabbi, Sveinn Aron Gudjohnsen, Tarik Ibrahimagic, Moses Opondo, Mikkel Hyllegaard,
Vejle Boldklub:
Alexander Brunst - Kevin Yamga, Dominik Kovacic, Juhani Ojala, Pierre Bengtsson - Saeid Ezatolahi, Ylber Ramadani - Allan Sousa (German Onugkha, 79.), Arbnor Mucolli (Viljormur Davidsen, 79.), Lukas Engel (Lundrim Hetemi, 67.) - Hugo Ekitike (Wahid Faghir, 49.).
Bænken: Viljormur Davidsen, Wahid Faghir, German Onugkha, Thomas Gundelund, Lucas Jensen, Indy Groothuizen, Lundrim Hetemi
Næste kamp: Torsdag den 20. maj kl. 18.00, Lyngby Boldklub – OB, Lyngby Stadion