_DSC6843

06.05.2021 12:45

I morgen aften spiller vi en vigtig kamp i Kvalifikationsspillet, når AaB gæster Nature Energy Park, og du skal skynde dig, hvis du skal nå med på stadion, for der er ikke mange billetter tilbage.

Fredag aften klokken 19.00 spiller vi endnu en vigtig kamp, når vi hjemme på Nature Energy Park møder AaB. Vi har brug for en stor og stærk kulisse, og alle tegn peger mod, at vi også får det.

Mange stribede fans har allerede sikret deres billet, og ifølge OB’s kommercielle chef, Jack Jørgensen, kan de godt se frem til en underholdende fredag aften på Nature Energy Park:

- Vi har oplevet god interesse for kampen i morgen, og vi forventer at få solgt alle 5.000 billetter til kampen. Fredagskampene er noget, vi godt kan lide her på Fyn, og morgendagens kamp er ingen undtagelse. Vi er glade for opbakningen, det betyder alt og vi glæder os til en god fredag aften sammen med vores fans på stadion, siger Jack Jørgensen og fortsætter:

- Vi ser frem til igen at mærke fællesskabet på tribunerne, som vi gjorde det mod Lyngby. Energien fra tribunerne var med til at få tre point i den kamp, og det skal den være igen, når vi møder AaB i morgen.

Faktisk skal du til at være hurtig, hvis du skal nå at være en del af fællesskabet i morgen. Der er nemlig ikke mange billetter tilbage: 

- Der er lige nu under 500 billetter tilbage til kampen. Der kan stadig købes billetter til 3F Tribunen og Albani Tribunen. Vi bliver mange, så det er vigtigt at komme på stadion i god tid og være godt forberedt hjemmefra, så man har styr på sit coronapas og sin billet ved indgangen – så sørger vi for, at der er øl og stadionplatter nok til alle.

Du kan købe din billet til morgendagens kamp lige her.