01.11.2021 10:14

Lørdag middag sendte OB-drengene gæsterne hjem fra AaB med et 4-0 nederlag, der dog til tider bød på en meget lige kamp.

U15-Ligaen
Lørdag d. 30. oktober kl. 12.30, Ådalen
OB – AaB 4-0 (2-0)
1-0 Mads Riis Abrahamsen (10.)
2-0 William Martin (22.)
3-0 William Martin (42.)
4-0 Mads Riis Abrahamsen (47.)

Gule kort:

OB: William Kjersgaard Johansen (53.)
AaB: Valdemar Damgaard (50.)

Kampens forløb:
OB var inden dagens kamp klare favoritter i opgøret mod gæsterne fra Nordjylland. Dog var det en meget tæt første halvleg, der alligevel kastede en føring af sig til striberne. Efter ti mutters spil satte en dødbold fut i fødderne på Noah Lassen der røg gennem AaB-forsvaret, og med en elegant aflevering på tværs af feltet, fandt Mads Riis Abrahamsen der kunne passere målmanden til 1-0. Kort tid efter var striberne på pletten igen. En fornem lang bold fra Richard Emil Helveg, blev leveret for fødderne af William Christian Martin, der med et par træk ind i modstanderfeltet kunne sparke bolden i mål til føringen 2-0.

Resten af første halvleg gik striberne ned i kadence, hvor nordjyderne flere gange havde udmærkede forsøg. Dog forsvarede OB sig fornuftigt, hvor de kunne gå til pause med 2-0 på måltavlen.

Anden halvleg lignede en tro kopi af første. En meget lige kamp der dog hurtigt blev afgjort med to flotte mål til OB. Med en AaB-målmand ude af feltet, kunne William Christian Martin kort tid efter pausen udbygge føringen, der efter et akrobatisk spark kunne se bolden ryge hen over hovedet på målmanden og dale ind i målet. 3-0 til OB. Mads Riis Abrahamsen var heller ikke færdig med at score mål. Fem minutter senere får han lukket kampen, da han efter noget klumpspil i feltet får en returbold fra en AaB-spiller, og derved finder det korte hjørne hvor bolden akkurat kan komme imellem målmand og stolpen. 4-0 til striberne, der efter en meget lige kamp alligevel kunne trække sig sejsrigt fra dagens opgør.

Kommentar fra Niklas Vincentz:
Vi spillede ikke den bedste kamp i sæsonen, men vores præstation var dejlig kynisk. Første halvleg var forholdsvis lige, vi var dog skarpest og førte 2-0 efter 22 minutter. Det lagde desværre lidt en dæmper på vores spil og AaB fik lov til at gøre hvad de er gode til. De har nogle gode intentioner i deres opbygningsspil og lykkedes også fint i sekvenser. Vi forsvarede os godt og de havde minimalt med gennembrud på os, de får dog et straffespark som Marcus flot reder. Anden halvleg startede som første halvleg. Lige affære, men hvor vi hurtigt udbyggede føringen til både 3-0 og 4-0. Herfra mistede kampen sin nerve og boldbesiddelsen blev fordelt mellem holdene. Der var ikke 4 mål til forskel på de to hold i dag, men udeholdet forsømte at forsvarer deres mål af flere omgange og vi forsvarede flot vores mål. Foruden vores forsvarsspil, så er jeg meget tilfreds med at vi udviser stor parathed i starten af begge halvlege og drengene spillede med et flot udtryk, både individuelt, men særligt som hold. 

OB’s holdopstilling:
Marcus Eskildsen – Bertram Nygaard-Johansen (Tristan Panduro, 40.), Richard Emil Helveg, Mikkel Juul Jørgensen, Noah Hovgaard Lassen (Frederik Byrrisen, 52.) William Christian Martin, Mads Riis Abrahamsen, William Kjersgaard Johansen (Bertram Nygaard-Johansen, 55.), Valdemar Bolander Hansen, Gustav Wulff (Viktor Bender Larsen, 40.), Vitus Friis (Noah Hovgaard Lassen, 70.)
Bænken: Viktor Bender Larsen, Frederik Byrrisen, Tristan Panduro

Næste kamp: AGF - OB, lørdag d. 6. november kl. 13.30, AGF’s anlæg, Fredensvang (Aarhus)