10.11.2021 14:12
På en vindblæst tirsdag aften i det aarhusianske, måtte U17-drengene desværre se sig slået af et stærkt AGF-hold.
U17-Ligaen
Tirsdag d. 09. november kl. 17.30, AGF’s anlæg, Fredensvang, Aarhus
AGF-OB 4-2 (1-2)
0-1 Elias Hansborg Sørensen (2.)
0-2 Tobias Lund Jensen (26.)
1-2 Anders Sønderskov (44.)
2-2 Lukas Falk Hansen (54.)
3-2 Nikolaj Ellegård (60.)
4-2 Zanar Hussein (67.)
Gule kort:
AGF: Sebastian Rygaard (63.), Luka Callø Carstensen (71.), Lasse Bruun Madsen (78.), Mikkel Markdal (81.), Alexander Brahe Hanssen (91.)
OB: Nikolaj Juul-Sandberg (68.), Lucas Hansen (72.),
Kampens forløb:
Inden dagens kamp lå AGF under fynboerne i tabellen, men dette skulle der desværre nå at blive rykket rundt på.
AGF lagde et højt og stærkt pres fra kampens start, men det var dog striberne som kom stærkest fra land, da Elias Hansborg Sørensen scorede til 1-0 efter blot to minutter. Markus Jensen var vågen fra start og stjal bolden fra Århus-målmanden, og spillede efterfølgende Elias Hansborg Sørensen fri. Efter 25 minutter var det Tobias Lund Jensen, der kunne udbygge føringen til 2-0, da han på flot vis sparkede bolden i kassen efter AGF’erne igen lavede en opspilsfejl.
Reduceringen kom dog lige inden pausen, da AGF med et kort hjørne overraskede odenseanerne og scorede til 1-2.
AGF fortsatte deres aggressive stil i anden halvleg, og efter 53 minutter blev der udlignet, da Lukas Falk Hansen udnyttede en uopmærksom OB-keeper.
Kort tid efter var den gal igen, da AGF fik frispark på siden af feltet. De sparkede den ind i feltet, hvor OB-forsvaret passivt så til og dermed 3-2 til aarhusianerne.
Efterfølgende ventede nogle dyre minutter for OB. Efter en times spil kunne det fynske forsvar ikke blive enige om, hvem der skulle cleare bolden, hvilket blev straffet på en scoring af Zanar Hussein til slutresultatet 4-2. OB’erne jagtede bravt en reducering til sidst, men trods flere store muligheder udeblev den desværre.
Kommentar fra cheftræner Ivan Poulsen:
- Richard Møller Nielsen sagde en gang, at 2-0 er den farligste føring - det kan godt være vores spillere er for unge til at kunne huske det citat, men det blev virkeligheden for os i dag. Vi skabte egentlig de chancer, der skal til for at vinde, men når vi så ikke sparker de oplagte ind - og samtidigt ikke forsvarer bedre - så giver udfaldet næsten sig selv. Vi tager de dyre lærepenge med os og ser frem til at revanchere os på søndag hjemme mod FCM.
OB’s holdopstilling:
Sebastian Dalby Wille – Lucas Hansen, Samuel Juel, Tobias Slotsager, Law Salomonsen Tam Khuu – Tobias Lund Jensen, Max Albæk (Niclas Vestby, 86.), Nikolaj Juul-Sandberg (Magne Clement, 71.), Markus Jensen – Elias Hansborg-Sørensen, Magnus Andersen (Yunus Dalgas Gökkaya, 86.)
Bænken:
Janus Land, Magne Clement, Sebastian Zografos, Niclas Vestby, Yunus Dalgas Gökkaya
Næste kamp:
Søndag d. 14. november 2021 kl. 14.00, OB-FC Midtjylland, Ådalen