04.04.2022 12:57
Selvom vi havde mange store chancer, var marginalerne ikke med os, og vi måtte derfor se os slået af gæsterne fra Brøndby.
U15-ligaen
Fredag d. 1. april, kl. 17.00, Ådalen
OB – Brøndby 0-1 (0-1)
0-1 Alfred Klamer (20.)
Gule kort:
OB: Mads Riis Abrahamsen
Brøndby: Ibrahim Figuigui
Kampens forløb:
Fredag eftermiddag havde U15 besøg af Brøndby IF i Ådalen til en kamp i blæsende forudsætninger, som også skulle vise sig at blive afgørende.
Første halvleg var præget af et Brøndbyhold med vinden i ryggen, som dominerede både bolden og banen. Denne dominans udløste efter 20 minutters spilletid et mål til Brøndby, hvilket også var en af de eneste chancer i første halvleg. Modsat gæsterne havde vi svært ved at blive farlige i den anden ende af banen, og selvom det blev til et par muligheder bl.a. et skud på stolpen, udfordrede vi aldrig rigtigt gæsternes målmand. Specielt fastholdelsen af bolden var en af udfordringerne i at komme frem til chancer. Brøndby kunne derfor gå til pause med en 1-0 føring.
Anden halvleg var modsat første halvleg præget af en stribet dominans på bolden, hvor vi havde det meste af spillet og fik holdt spillet oppe på gæsternes banehalvdel. Det resulterede sig i seks, syv, otte store chancer, men på trods af endnu et skud på træværket fik OB ikke sparket bolden det sidste stykke over stregen. Dermed kunne Brøndby tage fra Ådalen med alle tre point og et rent bur.
Kommentar fra cheftræner Thomas Skou Jensen:
- Der var nogle marginaler, som ikke lige gik vores vej, men når det er sagt, skal vi uanset hvad være skarpere. Når vi har otte store chancer, så skal vi score et par stykker. Jeg synes ikke vi skal tabe den kamp, jeg synes faktisk vi skal vinde den. Men det krævede at vi var skarpere, og det var vi ikke.
OB: Janus Land, Richard Emil Helveg (Mads Riis Rasmussen, 68.), Viktor Bender Larsen (Tristan Panduro, 40.), Mikkel Juul Jørgensen, Vitus Friis, Noah Hovgaard Lassen, William Christian Martin, Mads Riis Abrahamsen, Victor Nestby, Gustav Wulff (Bertram Nygaard-Johansen, 40.), Sebastian Hvidbak Zografos (Gustav Wulff, 68.)
Bænken: Bertram Nygaard-Johansen, Tobias Elnegaard, Marius Riis Rasmussen, Tristan Panduro
Næste kamp:
Lørdag d. 9. april kl. 13.00, Lyngby - OB, Lyngby stadion