DSC05525 copy

26.08.2022 10:40

I løbet af sæsonstarten har vi været hårdt plaget af skader, men vi går nu en lysere tid i møde, hvor Mihajlo Ivančević og Mads Frøkjær er tæt på at være tilgængelig til kamp.

I løbet af sæsonstarten har vi i OB været hårdt ramt af skader, men det har til gengæld fået klubben og byen til at rykke endnu tættere sammen i bussen. Til søndagens sidste træning inden kampen mod AC Horsens dukkede omkring 250 stribede fans således op for at vise spillerne, at vi står sammen for klubben.

- Det bliver ikke mere tydeligt, hvordan tilhængere og truppen kan gøre tingene sammen for klubben. Den energi fortsatte også på stadion dagen efter, og det er vi utroligt taknemmelige over, siger cheftræner, Andreas Alm.

Den svenske cheftræner ærgrer sig dog over opstartens mange skader, og han mener, det har haft stor indflydelse på resultaterne:

- Det skærer i hjertet hver gang vi får en skade. Først og fremmest for spillerens skyld men selvfølgelig også for holdets gennemslagskraft og potentiale. Skaderne har sammen med flere uprovokerede fejl bare fyldt for meget i starten af sæsonen, siger Andreas Alm.

Skader er en naturlig del af fodboldspillet, men i opstarten har det primært været de typiske startere, som har siddet ude.

- Vi har ret konstant haft fem skadede spillere i truppen, siden vi startede sæsonen for lidt mere end en måned siden. Skaderne har været meget blandet, men primært har det været i forskellige dele af underkroppen, og de har været svære at udlede til noget i træning og kamp.

- Fire-fem skader på et hold med 27 spillere er som sådan ikke ekstremt, men det er ekstremt, når det i lang tid er fem spillere, som sluttede sæsonen i startopstillingen, der er skadet, siger han.

Ungdommen har spillet sig varme, mens flere er på vej tilbage

Hvis man skal tage de positive briller på, så har skaderne dog også givet plads til andre spillere, der har ønsket mere spilletid, og især de unge spillere i førsteholdstruppen har fået mulighed for at vise sig frem på den store scene.

I mandagens kamp mod AC Horsens blev der for eksempel givet spilletid til Aske Adelgaard, Gustav Grubbe, Jakob Breum og Charly Nouck Horneman, som alle er født i 2003, mens også Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og Tobias Slotsager, som er født i henholdsvis 2003, 2004 og 2006, også var med i truppen.

- Det har givet andre spilletid og en ny konkurrence, når de skadede spillere kommer tilbage. Mod AC Horsens havde vi mange unge spillere med i truppen, og flere af dem fik også spilletid. Klubben har besluttet at ændre aldersstrukturen, og det vil være guld værd for os, hvis vi kan bringe dem ind i et normalt tempo, siger Andreas.

Nu ser det heldigvis ud til, at truppen er ved at være frisk igen. De seneste kampe har både Issam Jebali, Max Fenger og Aron Elís Thrándarson været klar efter skader, og samtidig meldes flere på vej tilbage.

- Vi går en lysere tid i møde. Lige nu er Ayo Simon Okosun, Emmanuel Sabbi og Omar Jebali godt nok ikke i træning, mens Mihajlo Ivančević og Mads Frøkjær er tæt på at være tilgængelige til kamp, og måske allerede kan få en rolle i weekendens kamp.

Mihajlo Ivančević og Mads Frøkjær kan gøre comeback, når vi søndag kl. 18.00 gæster Silkeborg IF, og hvis du vil være en del af det stribede fællesskab, som tager med til Søhøjlandet, så har du nu mulighed for at tage med De Stribedes bus til kampen. Du kan læse mere om turen her!