WhatsApp Image 2022-08-07 at 18.31.28

07.08.2022 18:54

En tæt kamp, hvor OB var mest dominerende anden halvleg, endte desværre med et straffespark til gæsterne, som kunne tage fra Odense med en 2-1 sejr.

3F Superligaen, 4. runde
Søndag den 7. august, kl. 18.00 Nature Energy Park

OB – AGF 1-1 (1-1)
0-1 Patrick Mortensen (9.)
1-1 Robin Østrøm (38.)
1-2 Patrick Mortensen (88.)

Advarsler:
OB:
 Bashkim Kadrii (20.), Charly Nouck Horneman (42.)
AGF: Albert Grønbæk (12.), Anthony D'Alberto (90.)

Tilskuertal: 6.431

Dommer
Morten Krogh

Kampens forløb:
Efter et tungt nederlag hjemme i Odense i sidste uge, var det nogle revanchelystne spillere, der søndag aften gik på banen. Kampen var derfor præget af masser af dueller fra første fløjt, og ligesom det også var tydeligt, at de fynske fodboldfans fra første fløjt ville give en opbakning, der var tre point værd.

Desværre var det gæsterne fra Aarhus, der fik den bedste start på kampen, da Eric Kahl kom igennem på venstrekanten og sendte bolden skråt tilbage til Sigurd Haugen. Haugen afsluttede, men vores nye målmand, Martin Hansen, reddede i første omgang flot skuddet. Desværre kunne han ikke holde afslutningen, hvilket medførte en returbold, som Patrick Mortensen var først over, og han sparkede bolden i mål til 0-1.

Efter scoringen var det desværre gæsterne fra Aarhus, der sad på spillet i første halvleg, mens vi selv forsøgte at bide fra os på omstillingerne.

Kampens næste store chancen var da også på en omstilling, men denne gang var det gæsternes Sigurd Haugen, der kom igennem. Han sendte bolden tilbage til Tobias Mølgaard, men i sidste øjeblik fik Bjørn Paulsen heroisk tacklet og blokeret afslutningen.

Vi fik heldigvis svaret igen kort inden pausen, da Sander Svendsen sendte et frispark indover i feltet. Bolden dumpede ned for fødderne af Robin Østrøm, som tog den til sig og hamrede den i kassen til pausestillingen 1-1.

Vi havde nær fået en forrygende start på anden halvleg, da bolden blev spillet op til Charly Nouck Horneman, som alene med det aarhusianske forsvar sendte en fræk afslutning afsted mod den målet, men han måtte desværre se sin afslutning blokeret af den fjerneste stolpe.

Det var en god start på anden halvleg, og de positive tendenser fortsatte da også efterfølgende, hvor vi blandt andet belejrede det aarhusianske straffesparksfelt med en række hjørnespark i træk, men den sidste skarphed manglede, så kuglen endte i denne omgang ikke bag gæsternes netmasker.

I denne halvleg var det så aarhusianerne, der truede på omstillingerne, og det fik Sigurd Haugen nær udnyttet, da han efter et kontraangreb fik bolden i nettet, men målet blev heldigvis annulleret grundet offside.

I kampens sidste minutter kom Yan Aurel Bisseck igennem i venstre side, hvorfra han snød Kasper Larsen, som uheldigvis nedlagde AGF-spilleren, og dommeren pegede straks på straffesparkspletten. På det efterfølgende straffespark sparkede Patrick Mortensen bolden i mål uden chance for Martin Hansen i målet.

OB:
Martin Hansen – Bjørn Paulsen, Jeppe Tverskov, Jørgen Skjelvik – Nicholas Mickelsen, Aron Elís Thrándarson (Jakob Breum, 72.), Robin Østrøm (Kasper Larsen, 72.), Sander Svendsen, Joel King (Aske Adelgaard 92.) – Bashkim Kadrii (Luca Kjerrumgaard 88.), Charly Nouck Horneman (Max Fenger, 72.)
Bænken:
Hans Christian Bernat, Kasper Larsen, Jakob Breum, Gustav Grubbe, Max Fenger, Luca Kjerrumgaard, Mohamed Kante, Aske Adelgaard, Agon Mucolli

AGF:
Jesper Hansen – Thomas Kristensen, Frederik Tingager, Yan Aurel Bisseck – Eric Kahl, Tobias Mølgaard (Anthony D’Alberto, 72.)– Mads Emil Madsen, Nicolai Poulsen, Albert Grønbæk (Frederik brandhof, 72.) – Sigurd Haugen, Patrick Mortensen

Bænken:
Gift Links, Alexander Munksgaard, Oliver Lund, Daniel Gadegaard Andersen, Zachary Duncan, Dawid Kurminowski, Benjamin Hvidt, Anthony D’Alberto, Frederik Brandhof