16.12.2022 13:22
Alle sæsonkortholdere kan med god samvittighed sætte et kryds i kalenderen den 9. januar, hvor vi giver et spændende indblik i arbejdet med rekruttering af nye spillere, spillestilen, som klubben og trænerne arbejder efter, samt klubbens fanstrategi.
I mandags inviterede vi klubbens stribede sæsonkortholdere ind på Nature Energy Park, hvor Björn Wesström, Enrico Augustinus og flere andre gav en status på strategien, vi præsenterede sidste sommer, og nu gentager vi succesen med et nyt tema.
Alle sæsonkortholdere kan nemlig nu tilmelde sig anden del af vores indblik i Strategi 2026, som afholdes den 9. januar kl. 19.00 på Nature Energy Park.
Denne gang sætter vi fokus på klubbens scoutingstrategi, spillestilen på førsteholdet samt klubbens tilskuer- og fanstrategi.
Så hvis du drømmer om en januar-aften i stribet selskab, så er det med at holde et vågent øje med din mailindbakke, da alle sæsonkortholdere i dag modtager en mail med mulighed for tilmelding til arrangementet.
Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du derfor gå glip af vigtige informationer. Du tilmelder dig nyhedsbrevet her.
Hvis du er sæsonkortholder, men ikke har modtaget invitationen, er du velkommen til at skrive til [email protected], som kan dele tilmeldingslinket med dig.