08.02.2022 09:52
15 mandskaber deltager i foråret i Reserveligaen, og vi er kommet i pulje med Randers FC, AGF og Silkeborg IF. Kampprogrammet er nu faldet på plads, og vi spiller første kamp den 21. februar i Silkeborg.
Vi glæder os alle sammen gevaldigt til, at 3F Superligaen sparkes i gang den 20. februar, når vi møder F.C. København på udebane. Dagen efter starter Reserveligaen, og selvom det er en turnering, der selvsagt får noget mindre opmærksomhed, så er det en vigtig turnering.
I Reserveligaen kan der nemlig gives kamptræning til spillere, der er på vej tilbage fra en skade, ligesom det kan bruges som en del af transitionen, når en ungdomsspiller skal tage skridtet op, så han bliver klar til at blive seniorspiller.
Vi er i forårets Reserveliga kommet i pulje med Randers FC, AGF og Silkeborg iF, og vi starter med tre udebanekampe, inden der venter os tre kampe på hjemmebane.
Se vores kampprogram for Reserveligaen for foråret:
Mandag den 21. februar kl. 14.00, Silkeborg IF – OB, JYSK Park
Mandag den 28. februar kl. 13.00, AGF – OB, Fredensvang
Mandag den 7. marts kl. 13.00, Randers FC – OB, Randers
Onsdag den 23. marts kl. 14.00, OB – Randers FC, Odense
Mandag den 4. april kl. 14.00, OB – AGF, Odense
Mandag den 16. maj, kl. 14.00, OB – Silkeborg IF, Odense
Vil du holde dig opdateret på stillinger og kampprogram for Reserveligaen, så kan du gøre det her.