DSC02885 copy

04.01.2022 10:07

Vi har et spændende forår foran os, og onsdag indleder vi forberedelserne, når vi for første gang i 2022 skal på træningsbanen.

Til foråret skal der jagtes en plads i finalen i Sydbank Pokalen, ligesom vi skal jagte en plads i mesterskabsspillet i 3F Superligaen. Dermed er der masser på spil, og vi starter forberedelserne til foråret onsdag formiddag. Klokken 11.15 har vi således årets første træningspas, og det bliver på kunstgræsbanen i Ådalen.

Torsdag og fredag skal spillerne igennem en række fysiske tests på SDU, hvor de blandt andet skal have foretaget en hvilemåling af VO2max, hvorefter truppen skal over til løbebåndstest. Løbebåndstesten foregår med iltmaske og består af flere forskellige løbehastigheder. Det hele afsluttes med en stigende trappetest, hvor hastigheden er den samme, mens hældningen øges hvert minut indtil udmattelse.

Spillerne bliver således gennemtestet, inden vi spiller årets første træningskamp den 20. januar, når FC Fredericia kommer til Odense.

Du kan se hele opstartsprogrammet her.

Første kamp i 3F Superligaen spiller vi søndag d. 20. februar klokken 18.00 på udebane mod F.C. København. Første hjemmekamp er den 27. februar kl. 18.00, når vi på Nature Energy Park får besøg af FC Midtjylland.

Billetsalget er allerede startet til forårets hjemmekampe, og du sikrer dig din billet lige her.