
20.01.2022 09:40
ODENSE, 1887, OB, ODENSE BOLDKLUB - idéerne er mange, når der skal designes halstørklæder, og nu kan du være med til at sætte dit præg på det næste OB-halstørklæde, som skal sælges i shoppen.
Faninddragelse er vigtigt for os i OB, og derfor er vi rigtig glade for, at et af de næste produkter, der kommer i vores fanshop, det bliver et halstørklæde, der er designet af en stribet fan.
Hvis du ligger inde med en god idé til, hvordan et OB-halstørklæde skal se ud, så vil vi rigtig gerne se det, og derfor håber vi, du vil gøre følgende:
- Tegn et OB-halstørklæde, som du ønsker, det skal se ud
- Send et billede af dit design af halstørklæde til os i formularen her.
Hvis du sender os et forslag til, hvordan et halstørklæde kan se ud, så bliver det muligvis DIT halstørklæde, du i forårssæsonen kan købe i vores fanshop på stadion.
Der er deadline for indsending af billeder den 31. januar kl. 12.00.