26.07.2022 11:04
På fredag åbner vi op for et brag af en fredagsfest med Generator og Albani inden kampen mod FC Midtjylland, hvor der vil være musik fra DJ Rasmus Rudbæk og Futte Fynbo, og Happy Hour i Albani Fanzone.
Allerede på fredag går det løs igen, når vi tager imod FC Midtjylland på Nature Energy Park, og her sørger vi for, at der bliver fredagsfest og farver i Albani Fanzone, når vi i samarbejde med Albani og Generator byder velkommen til opgøret med musik, Happy Hour og andet sjov og spas.
Fra når portene åbner kl. 17.00, står DJ Rasmus Rudbæk klar til at fyre op fra scenen, og samtidig med det kan du nyde et par kolde fadøl fra Albani, fordi mellem kl. 17.00 og kl. 18.00 kan du købe to, men kun betale for én.
En time før kampstart overtager Futte Fynbo mikrofonen på scenen og maxer den helt ud til ”Fla’ u’ Fynbo” og andre af hans sange om livet på øen, som vi alle elsker.
Festen bliver centreret omkring Albani Fanzone, da 3F Familietribunen vil være lukket til denne kamp. Har du derfor sæsonkort eller billet på den tribune, er du velkommen til at tage plads på en af de unummerede pladser på Richard Møller Nielsen- og Barfoed-tribunen.
Vi glæder os til at se dig til et brag af en fest på fredag, når vi tager imod FC Midtjylland kl. 19.00 på Nature Energy Park.