_MG_3527

16.06.2022 15:17

Det blev ikke til point i sæsonens andensidste kamp, da de tabte 3-0 ude mod FC Midtjylland.

U17-Ligaen 2021/2022

Onsdag den 15. juni kl. 18.00, EDC Arena Ikast

FC Midtjylland – OB 3-0 (2-0)

1-0: Valdemar Byskov Andreasen 10’

2-0: Malthe Bøndergaard 29’

3-0: Adam Nygaard Andersen 57’

Gule kort:

FC Midtjylland: Malthe Bøndergaard, Mathis Konradsen

Kampens forløb:

Hjemmeholdet tog kampen til sig fra første minut og lagde et godt tryk mod vores mål. Med stor energi og hurtigt spil skabte de gode chancer, så det var helt fortjent, da de bragte sig foran efter 10 minutter. Kampbilledet fortsatte, og FC Midtjylland havde initiativet, og vi var distanceret i spillet. Midt i første halvleg bragte hjemmeholdet sig yderligere foran efter et hjørnespark. Til sidst i halvlegen fik vi bedre fat, hvilket gav os et par chancer, men outputtet udeblev.

Anden halvleg startede som første. FC Midtjylland lagde fortsat et godt tryk på, scorede på endnu engang efter et hjørnespark og herefter var kampen lukket. Vi fik spillet sig tilbage i kampen, men på baggrund af at kampens intensitet var faldende.

Derfor blev det ikke til point i sæsonens andensidste kamp.  

Kommentar fra cheftræner, Niklas Vincentz:

Det er selvfølgelig skuffende. FC Midtjylland vandt fortjent, og de præsterede flot. Ros til deres tilgang, og måden de agerede i kampen. Omvendt skal vi kigge på vores egen præstation, og der var nogle parametre, som vi ganske enkelt ikke præsterede på. Jeg fik ikke sat det ordentligt op, og vi fandt ikke de rigtige løsninger inden kampen blev afgjort, og det ansvar må jeg tage på mig. Når alt det er sagt, så er det vigtigt, at vi kommer videre. Heldigvis er drengene stadig dygtige, og på lørdag har vi en fed kamp i vente mod Esbjerg fB.

OB’s holdopstilling:

Law Salomonsen Tam Khuu – Samuel Walseth Juel – Elias Hansborg-Sørensen – Nikolaj Juul-Sandberg (Tobias Larsen, 80’) – Max Albæk Andersen – Sebastian Dalby Wille – Tobias Lund Jensen (Elvar Örn Guðmundsson Petersen, 46’) – Tobias Slotsager – Marcus McCoy (Sebastian Hvidbak Zografos, 68’) – Magnus Hvidtfeldt Andersen (Jeppe Runge, 80’) – Markus Jensen (Magne Clement, 68’).

Bænken:

Elvar Örn Guðmundsson Petersen – Jeppe Runge – Janus Land – Magne Clement – Sebastian Hvidbak Zografos – Tobias Larsen.

Næste kamp:

Den 18. juni kl. 13.00 mod Esbjerg fB – Esbjerg Kunstgræsbane.