03.05.2022 07:19
Det er femten år siden, vi senest vandt pokalturneringen, og derfor hylder vi pokalvinderne fra 2007 inden semifinalekampen mod SønderjyskE på torsdag.
Når vi på torsdag kl. 18.00 skal forsøge at spille os i pokalfinalen, bliver det med legendarisk støtte på lægterne, da pokalvinderne fra 2007 samles på Nature Energy Park i forbindelse med semifinalekampen mod SønderjyskE.
2007 var den seneste gang, vi vandt pokalturneringen, og den gang var det spillere som Anders Møller Christensen, Johan Absalonsen og Morten Fevang, der var med til at slå FC Nordsjælland og Randers FC ud af turneringen, inden vi kvalificerede os til finalen, hvor Martin Borre og Bechara sikrede den stribede sejr.
På torsdag hylder vi pokalvinderne fra 2007, og derfor kan du møde spillere som Ulrik Laursen, Martin Borre, Johan Absalonsen, Kim Christensen, Anders Møller Christensen, Morten Fevang og Thomas Helveg i Albani Fanzone, inden semifinalekampen sparkes i gang.
Kl. 17.10 griber pokalheltene mikrofonen i Albani Fanzone og fortæller om vores seneste pokaltitel, så vi alle er helt klar til kampstart kl. 18.00. I pausen af kampen vil pokalvinderne desuden indtræde banen for at blive hyldet en sidste gang, inden semifinalens sidste 45 minutter skal spilles.
Du sikrer dig billet til semifinaleopgøret i Sydbank Pokalen mellem OB og SønderjyskE her.