03.05.2022 09:01
På torsdag skal vi se, om vi kan spille os i finalen af Sydbank Pokalen for første gang i 15 år, og derfor sikrer vi en god forfest med DJ, beer pong og alverdens gak & løjer.
Torsdag kan blive en dag, vi sent glemmer, og derfor gør vi, hvad vi kan for at skabe en god forfest. Du kan nemlig tage direkte fra arbejde til Nature Energy Park, da Albani Fanzone åbner kl. 16.00, hvor Kristian Fjord underholder med konkurrencer og præmier fra Blomsten & Bien.
Kl. 16.45 spiller DJ Michael Jørgensen op til fest, og musikken fortsætter i Albani Fanzone frem til 17.30, og den afbrydes kun, når vi får besøg af pokalheltene fra 2007.
Det er derfor en god ide at komme tidligt på stadion, så du ikke går glip af forfesten, inden kampen sparkes i gang kl. 18.00.