_DSC5946 copy

22.03.2022 18:49

Når førsteholdsspillerne om morgenen vågner, så skal de indrapportere, hvordan de har det fysisk og mentalt. Det er et af redskaberne, vores sundheds- og fysiske stab bruger, for at minimere antallet af skader.

Hvor godt har du sovet? Hvor mange timer har du sovet? Hvor ømme er dine lægmuskler? Hvor opspændt er din lyske? Det er nogle af de spørgsmål, spillerne fra vores førstehold besvarer i en app, når de vågner om morgenen. Svarene gør, at vores fysiske træner og sundhedsstaben har bedre forudsætninger for at optimere træningen for den enkelte og derigennem minimere risikoen for skader.

- Vi har i et godt stykke tid brugt det her redskab for at være klogere på, hvilken balance vores spillere er i – både fysisk og mentalt. Derfor skal spillerne hver morgen svare på nogle spørgsmål omkring det fysiske og mentale parameter. Det handler blandt andet om deres søvn, deres fysiske parathed og deres humør. For det er alt sammen noget, der spiller ind, når vi skal vurdere, hvor træningsparate spillerne er, siger vores fysiske træner Janus Blond og fortsætter:

- Dårlig søvn gør, at man både fysisk og mentalt er dårligere rustet. Så søvnen er fundamentet, der skal styrke begge dele. Så hvis søvnen enten er kortere eller dårligere, end den er normalt, så vil der været et udslag på deres score for fysisk og mental parathed.

Indrapporteringen sker ikke kun om morgenen. Når træningen er gennemført, skal spillerne igen til telefonerne for at evaluere den.

- Efter træning skal spillerne igen svare på spørgsmål, og her handler det om, hvor hårdt de oplevede træningen. Vi trænere kan godt have en fornemmelse af, hvor hård en træning har været, men for at få et reelt billede, så er det godt for os at få en vurdering fra den enkelte spiller.

- Spillerne laver forskellige ting til træning, og de har forskellig belastning. Her kan vi se, at der er en sammenhæng mellem, hvor parate de har været inden træning, hvordan deres søvn har været – og hvor hårdt de har oplevet en træning, siger Blond.

Det er ikke bare en masse tal, der bliver tastet ind i et Excel-ark. Tallene bruges af staben, og når der er tal, der adskiller sig fra normalen, så bliver det tydeligt i systemet, som staben har adgang til.

- Hvis en spiller har en score, der er unormal, så bliver de markeret med rødt i systemet. Det gør så, at vi har en mulighed for at tage en snak med den enkelte spiller fra morgenstunden, så vi kan tilrettelægge dagen på den bedst mulige måde for spilleren. Oftest er det i forbindelse med ømhed eller dårlig søvn, der vil være et tal, der kræver, vi tager affære. Det kan være, at spilleren er vågnet nogle gange i løbet af natten, eller at deres barn har holdt dem vågen i løbet af natten. Når de har sovet lidt, så påvirker det kroppen, og derfor giver det mening at belaste dem mindre ved dagens træning, fordi risikoen for skader er større. Ved ekstra ømhed skal vi have den ind til fysioterapeuten, inden de går på banen, så de kan vurdere, hvor meget belastning de kan stå imod ved den kommende træning, siger vores fysiske træner.

Tiltaget med selvrapportering har gjort det bedre, og det har hos enkelte spillere medført en ændring i deres dagligdag, der gør, at de har bedre muligheder for at præstere optimalt.

- Vi har kunnet rykke på søvnkulturen hos nogle af vores spillere, så de er blevet mere træningsparate. Derudover har vi nogle gange taget spillere ud fra træningen på banen – og i stedet givet dem et restitutionspas, fordi deres mentale og fysiske parathed har været for lav.

- Når man som menneske forholdes til et spørgsmål om sig selv, så laver man en hurtig evaluering på sig selv, og man scanner lige sin krop, inden man svarer. Så hvis en af vores offensivspillere eksempelvis har indrapporteret, at han har lidt ømhed inden træning, så er både vi og han bevidste om, at han eksempelvis ikke skal lave ekstra skudtræning, når træningen er færdig. Den lille dreng inde i kroppen vil jo vildt gerne, men når adrenalinen efter træning er faldet, så giver det mere ømhed i kroppen; så spørgsmålene til spillerne virker som et lille servicetjek på den enkelte.

Som det altid er, så er der også nogle ting, man skal være varsom overfor, og her handler det blandt andet om, at det er spillerne selv, der skal svare på det hele.

- Det er en svaghed ved systemet, at spilleren kan vælge at gå på autopilot, når skemaet skal besvares. Derudover kan de frygte, at en lav score en enkelt dag kan gøre, at de ikke kan spille i den kommende weekend. Så det er en udfordring, hvis spillerne ser appen på kort sigt, for den hjælper os på langt sigt. Det handler om, at vi med dette redskab kan optimere mulighederne for at skabe kontinuerlige kampforløb for den enkelte spillere. Nogle gange kan det nemlig være en fordel at stå en enkelt træning over – i stedet for at pådrage sig en skade, og de derfor må være ude i en længere periode, siger Janus Blond.

Selvom der er denne svaghed, så er han overvejende rigtig glad for redskabet, og han er ikke i tvivl om, at det hjælper i dagligdagen.

- De spillere der har oplevet den positive del ved appen – og det er størstedelen – de har tillid til, at de skal besvare spørgsmålene på den rigtige måde. Hvis de omvendt føler, at appen har spændt ben for dem, så vil de have en tendens til at pynte lidt på svarene. Det er sådan, det er, når det er selvrapportering, og det er en usikkerhed, vi er klar over – og vi har et kendskab til den enkelte spiller. Så hvis der er noget, der ikke stemmer overens med det, vi ser på banen, så snakker vi også med den enkelte spiller, så vi alle kan bruge redskabet på den bedst tænkelige måde, siger Janus Blond.