
30.03.2022 08:37
Der er gratis entré for de første 500 sæsonkortholdere, når vi den 27. april spiller pokalsemifinale på udebane mod SønderjyskE. Billetten skal hentes online i SønderjyskEs billetsalg inden kampstart.
Der venter os i slutningen af april og i starten af maj to rigtig spændende semifinaler i Sydbank Pokalen. Modstanderen er SønderjyskE, og den første kamp spilles på Sydbank Park i Haderslev onsdag d. 27. april kl. 18.00.
Både De Stribede og Blok B har allerede startet salget til deres away-ture, så meget tyder på, at vi bliver mange striber på tribunen i Haderslev.
Hvis du har sæsonkort til vores hjemmekampe på Nature Energy Park, så er der nu endnu en god grund til at tage til Haderslev. Vi har nemlig sørget for, at 500 sæsonkortholdere kan få gratis adgang til semifinalen i Haderslev.
Alle sæsonkortholdere har tirsdag modtaget en e-mail om fordelen, og der er mulighed for at hente en billet pr. sæsonkort fra onsdag d. 30. marts kl. 13.00 i SønderjyskEs online billetsalg.
Der er 500 billetter til rådighed, og det er først-til-mølle for vores sæsonkortholdere.
Sådan kan du som sæsonkortholder hente en billet til den første pokalsemifinale:
- Tryk på dette link
- Opret en konto
- Vælg SønderjyskE – OB den 27. april kl. 18.00
- Ved ”indtast kode” skriver du stregkoden på dit OB-sæsonkort
- Vælg din plads i udebaneafsnittet
- Fortsæt til kassen
Det er kun muligt at hente en billet til kampen den 27. april, og din rabatkode vil således ikke virke til vores udebanekamp i Haderslev, som vi spiller i 3F Superligaen d. 10. april.
Alle sæsonkortholdere er naturligvis sikret adgang til pokalsemifinalen hjemme på Nature Energy Park, som vi spiller torsdag d. 5. maj.
Har du ikke sæsonkort, så kan du købe det på abonnement lige her.
Som voksen kan du købe sæsonkort på abonnement for 69,- pr./md., er du under 18 år, så er prisen 49,- pr./md. og hvis du er under 14 år, så er prisen bare 29,- pr./md.