06.03.2022 08:24
Lørdag var der topopgør i U15-ligaen, og efter en stærk anden halvleg trak vi os sejrrigt ud af opgøret.
U15-ligaen
Lørdag d. 5. marts, kl. 12.30, Ikast
FC Midtjylland - OB 2-6 (2-1)
1-0 Nicolaj T. Hansen (6.)
1-1 Mikkel Juul Jørgensen (13.)
2-1 Jonatan Stampe Larsen (37.)
2-2 William Christian Martin (49.)
2-3 Gustav Wulff (51.)
2-4 William Christian Martin (59.)
2-5 Vitus Friis (65.)
2-6 Noah Hovgaard Lassen (77.)
Gule kort:
OB: Sebastian Hvidbak Zogrofos (31.), William Christian Martin (57.)
FC Midtjylland: Dereje Nigussie Jensen (29.), Dereje Nigussie Jensen (63.)
Rødt kort:
FC Midtjylland: Dereje Nigussie Jensen (63.)
Kampens forløb:
Der var dømt topkamp i U15 Ligaen, da rækkens nummer to og tre tørnede sammen i Ikast.
Vi startede kampen godt og dominerede spillet i den indledende fase. Dog var det FC Midtjylland, der først bragte sig foran, da Nicolaj T. Hansen scorede direkte på frispark.
Det ændrede dog ikke de fynske spilleres attitude, og udligningen kom hurtigt efter, da Mikkel Juhl flot headede bolden i kassen efter et glimrende indlæg fra Richard Emil Helveg.
Selvom vi fortsatte de gode takter, ændrede kampen alligevel karakter i slutningen af første halvleg, hvor der var med mange dueller og megen intensitet. Det udnyttede hjemmeholdet og bragte sig foran kort før pausen.
Fra anden halvlegs start viste vores spillere igen god moral og satte sig på spillet, og efter få minutter udlignede William Martin efter gennembrud i vores venstre side.
Hele anden halvleg sad vi tungt på kampen, og det resulterede i, at Gustav Wulff scorede efter et fladt indlæg fra Sebastian Zografos.
Herefter var det igen William Martin, der var på pletten med sin anden scoring. Vi scorede yderlige to gange ved Vitus Friis, som bankede bolden op i hjørnet, inden Noah Lassen lukkede og slukkede til 2-6, da han sikkert udplacerede midtjydernes keeper efter en friløber.
Kommentar fra cheftræner Thomas Skou Juul Jensen:
- Det var en rigtig god præstation af spillerne i dag, hvor jeg er meget tilfreds med begge halvlege, og hvordan de løser de forskellige udfordringer, der opstod i løbet af kampen. Vi formår at få kampen over på vores præmisser, og vi vinder fortjent ud fra den måde, vi gerne vil spille på.
OB: Janus Land, Richard Emil Helveg, Valdemar Bolander Hansen (Noah Hovgaard Lassen, 56.), Mikkel Juul Jørgensen, William Christian Martin, Victor Vestby, Mads Riis Abrahamsen, Hjalte Boe Rasmussen (Bertram Nygaard-Johansen, 70.), Vitus Friis, Gustav Wulff (Viktor Bender Larsen, 74.), Sebastian Hvidbak Zografos
Bænken: Bertram Nygaard-Johansen, Viktor Bender Larsen, Noah Hovgaard Lassen, Tobias Elnegaard
Næste kamp:
Lørdag d. 12. marts kl. 12.30, AC Horsens - OB, Jacobsen Plus Kunst