05.10.2022 11:34
Har du altid drømt om at opleve Odenses hjemmebane, Nature Energy Park, bag kulisserne? Så har du nu muligheden!
Vil du se alle kringelkrogene og steder, du normalt aldrig kommer – og samtidigt høre sjove anekdoter fra det fynske fodboldunivers? Så skal du tage med på rundvisning i efterårsferien!
Her slår vi nemlig dørene op for et spændende indblik i klubbens historie, og hvordan man i dag afvikler fodboldkampe i landets bedste række.
Vi tilbyder seks rundvisninger i uge 42, og her vil der være gratis entre for sæsonkortholdere, mens rundvisningen koster kr. 50,- for øvrige stribede fans.
Der vil være rundvisning følgende dage:
- Mandag den 17. oktober kl. 10.00
- Mandag den 17. oktober kl. 14.00
- Tirsdag den 18. oktober kl. 10.00
- Tirsdag den 18. oktober kl. 14.00
- Onsdag den 19. oktober kl. 10.00
- Onsdag den 19. oktober kl. 14.00