OBK06008

15.10.2022 11:07

I dag fylder Hjalte Boe 15 år, og det kan han fejre med en Akademikontrakt, da vi har indgået en treårig aftale med den unge offensive spiller.

Hjalte Boe, som har en fortid i Øens Hold-klubberne Falsted-Svanninge og SfB/Oure, kom Akademiet for et år siden, og i dag har han skrevet under på sin første akademikontrakt, da vi har indgået en treårig aftale med den unge målnæse.

- Det er dejligt, at vi kan skrive kontrakt med Hjalte. Han har en fantastisk personlighed, han er altid glad, og så vil han altid dygtiggøre sig. Han er en lille spiller, men som er meget finurlig og altid har mod på at udfordre modstanderen. Han arbejder hårdt hele tiden, og med den ild, som har i sig, så bliver det meget spændende at følge ham, siger Tonny Hermansen, der er Akademichef i OB.

Hjalte Boe spiller både kampe for vores U15- og U17-hold, og med sine seks mål i denne sæson af U15-Ligaen har han bevidst, at han er en yderst målfarlig spiller.

- Han laver mange mål samtidig med, at han er en rigtig god holdspiller, og det er det, som giver ham den x-factor, vi skal bruge her i OB, siger Tonny og fortsætter:

- Jeg tror, at han på sigt kan blive en, som laver rigtig mange mål, da han er lyn hurtig. Når han bliver endnu større og stærkere, får han bedre mulighed til at kunne bruge sin fart endnu mere til sin fordel.

Dagens fødselar er også glad for, at der nu er sæt blæk på papiret:

-Det føles virkelig godt, og det er noget jeg har drømt om i lang tid. Hele min familie har altid være fan af OB, så derfor gør det mig også stolt, at jeg nu kan skrive kontrakt med klubben, siger Hjalte Boe.

- Jeg føler, at jeg har haft en god optur på det seneste, men jeg er nu også glad for, at det hele nu er på plads, så jeg fuldt ud kan fokusere på fodbolden.

Hjalte, som på det seneste også har vist sig frem på U16-Futurelandsholdet, har nu papir på, at han skal spille i OB indtil 2025.