IMG_6252

30.10.2022 19:56

Lørdag tog OB’s U19-hold mod gæsterne fra Lyngby, der i en kedelig fodboldaffære desværre endte med at smide tre point til udeholdet med et nederlag på 1-2.

U19-ligaen
Lørdag d. 29. oktober 2022, kl. 12:30, Ådalen
OB – Lyngby 1-2 (1-1)
0-1 Adam Vendelbo Clement (10.)
1-1 Tobias Augustinus-Jensen (14.)
1-2 Jeffrey Adjei-broni (83.)

Gule Kort:
OB: Law Salomonsen Tam Khuu (90.)
Lyngby: Lauge Sandgrav (34.), Carl-Emil Husmer (65.)

Kampens forløb:
Lørdag middag var der dækket op til fodbold på OB’s kunstgræsbane, da gæsterne fra Lyngby’s U19-hold var på besøg i et solbeskinnet Ådalen. Med sidste weekends sejr i Aarhus, var det et tændt OB-mandskab der var klar på kamp mod drengene fra Lyngby.

Desværre startede kampen med et deja-vu ligesom mod AGF. En ærgerlig fejl i bagkæden blev straffet, hvorfor Lyngby hurtigt bragte sig foran efter blot 10 minutters spil. Heldigvis gik der ikke mange minutter, før en OB-udligning viste sig på måltavlen. Mohamed Kefing Kante fik presset to Lyngby-forsvarer, hvorefter bolden endte i fødderne på Tobias Augustinus-Jensen, der på bedste vis bragte balance i regnskabet til 1-1. Dette blev også pausestillingen, efter en hård første halvleg, hvor Lyngby desværre sad på det meste af spillet.

I anden halvleg var det ikke chancerne der var flest af, men alligevel et energisk Lyngby-hold der forsøgte hvad de kunne, for at hive de tre point med hjem over Storebælt. Den eneste større chance som de fynske striber kunne bryste sig af, var Mohamed Kefing Kante, der havde en kæmpe chance lige på stolpen.

Desværre for OB var det Lyngby, der med syv minutter tilbage af kampen, trak det længste strå. Et indlæg fra Lyngby blev headed på tværs af feltet, hvor en fri Jeffrey Adjei-broni sparkede bolden i mål til slutresultatet 2-1 til Lyngby.

Kommentar fra cheftræner Andreas Bech:

- Vi må erkende, at sejren til Lyngby er fortjent. De ville simpelthen investere mere end os, og det gav dem sejren til sidst i kampen. Vi svinger alt for meget i niveau når vi spiller kampe, og derfor får vi også de her forskellige resultater i vores kampe. Vi skal være skuffet, selvfølgelig over selve resultater, men absolut mest over den tamme indsat vi mødte ind med. Vi har helt sikkert noget der skal modbevises næste weekend i Silkeborg.

OB’s holdopstilling:
Sebastian Dalby Wille, Marcus McCoy (Max Isaac Ejdum, 46.), Oliver Jakob Hansen, Law Salomonsen Tam Khuu (Magnus Hvitfeldt Andersen, 85.), Samuel Walseth Juel, Jakob Jessen, Gustav Vinter (Julius Berthel Askou Harvey, 85.), Tobias Augustinus-Jensen, Markus Jensen (Valdemar Grymer, 46.), Elias Hansborg-Sørensen, Mohamed Kefing Kante

Bænken:
Valdemar Grymer, Max Isaac Ejdum, Mikkel Fransk Øberg, Mads Kongsøe Eriksen, Julius Berthel Askou Harvey, Magnus Hvitfeldt Andersen

Næste kamp: 
Silkeborg-OB, lørdag den 5. november, kl. 13.00, Jysk Park (kunstgræs)