06.04.2023 06:44
Rundens kamp i U19-Ligaen bød på en masse mål på både straffespar og frispark, hvorefter vi kunne forlade banen som sejrherre.
U19-Ligaen, Runde 19
Onsdag den 5. april kl. 12.30, Ådalen
OB - AaB
1-0: Théo Hansen (5.)
2-0: Markus Jensen, straffespark (38.)
2-1: Jakob Gaardsøe (65.)
3-1: Mikkel Frank Øberg (70.)
4-1: Charly Nocuk Horneman (90.)
5-1: Charly Nouck Horneman (95.)
Advarsler:
OB: Marcus McCoy (54.), Marcus McCoy, (80.)
AaB: Jakob Buus (42.), Emil Nymann (74.),
Udvisninger:
Marcus McCoy (80.)
Kampens dommer:
Brian Lindharth
Kampens forløb:
Solen stod højt på himlen, og der var i sandhed lagt an til en spændende kamp inden påskedagene.
Kampens første scoring faldt tidligt, da Charly Nouck Horneman gik højt i pres, efterfulgt af et par driblinger, hvorefter han fandt Théo Hansen i feltet, som kunne knalde bolden i nettaget.
AaB pressede i det meste af halvlegen på for at udligne, dog uden at blive rigtig farlige.
Sebastian Zografos var tæt på at bringe os yderligere foran, da han sparkede på mål udenfor feltet så tilpas hårdt, at AaB’s keeper tabte bolden, men han fik den dog desværre sikret bolden i hænderne få sekunder efter.
AaB formåede kort før pausen at lave en forseelse mod OB i feltet, som blev kvitteret med et dømt straffespark. Denne sparkede Markus Jensen sikkert i kassen, og måltavlen var hermed fordoblet til 2-0.
Anden halvleg startede mindre godt for OB, da gæsterne formåede at køre kontra og fik lagt et indlæg på tværs ind til en fri angriber, som scorede på tæt hold.
Få minutter senere fik Mikkel Øberg dog bragt OB tilbage på en tomålsføring, da han sparkede bolden i kassen direkte på frispark.
AaB formåede at skabe chancer til sidst i kampen, da OB kom en mand i undertal, men dette skulle næppe stoppe Charly Nouck Horneman fra at blive målfarlig, da han på få minutter fik banket to kasser i mål, og dermed lukkede og slukkede kampen ved resultatet 5-1.
Kommentar fra U19-cheftræner Ivan Poulsen:
- Først og fremmest så er vi glade for sejren. Vi har ikke vundet så meget her i 2023, så det er vores anden sejr, og den faldt på et tørt sted. Nu får drengene et par fridage her i påsken, så vi er glade for at kunne give dem det oven på en sejr - det gør det hele lidt sjovere. Det var til tider en hektisk kamp, hvor vi i dag fandt effektiviteten frem og ender med at vinde 5-1, så den del af det, er vi tilfredse med, sagde Ivan Poulsen efter kampen.
OB’s startopstilling:
Magnus Worsøe Nielsen – Marcus McCoy, Julius Berthel Askou Harvey, Albert Kotsis, Sebastian Hvidbak Zografos – Jakob Jessen (Valdemar Grymer, 45.), Max Isaac Ejdum – Charly Nouck Horneman, Théo Hansen (Nikolaj Juul-Sandberg, 80.), Markus Jensen (Simon Jørgensen, 70.) - Mikkel Frank Øberg (Max Albæk Andersen, 80.)
Bænken:
Max Albæk Andersen, Simon Jørgensen, Nikolaj Juul-Sandberg, Valdemar Grymer, William Christian Martin, Sebastian Dalby Willie
Næste kamp:
Lørdag den 15. april kl. 12.30 mod Vejle, VB Parken